Den blinde ligegyldighed

Danmark vågnede op til hærværk og chikanerier mod mennesker af jødisk herkomst på 81 årsdagen for Krystalnatten, der i Tyskland i 1938 ødelagde både mennesker og bygninger natten mellem 9. og 10. november.

Der er nogle, der har efterkommet en nynazistisk opfordring, og det er skræmmende og beskæmmende. Der malet på mure, der er skændet gravsten, og der er sat klistermærker på private familiers postkasser med den nazistiske gule 'jødestjerne' med det tyske ord for jøde 'Jude' skrevet på. I hundredevis af familier er berørte af det, og det må få os alle til at reagere: Det er hæsligt, og det er ikke sådan, det skal være i vort land. Her skal der ikke gøres forskel på folk i forhold til deres slægt eller historie. Her skal alle folk opfattes som medmennesker med hver deres særlige historie

Halfdan Rasmussen skrev engang et digt, der siger det så fint:

Ikke bødlen gør mig bange,

ikke hadet og torturen,

ikke dødens riffelgange

eller skyggerne på muren.

Ikke nætterne, når smertens

sidste stjerne styrter ned

- men den nådeløse verdens blinde ligegyldighed.

Han skrev det i 1979 og forærede det til lægen Inge Genefke, der stiftede Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.

End ikke Halfdan Rasmussen kunne have forestillet sig, at den blinde ligegyldighed ville kunne blive til planlagt ondskab 40 år senere.

Den ondskab, ydmygelse og chikane, der overgår andre, må vi aldrig være ligegyldige overfor.

Vi ved, at der er ulighed og forskelsbehandling rundt omkring i verden, men her i landet bryster vi os af, at vi har lighed for loven. Her i landet er der få, der har for meget og færre, der har for lidt. Her i landet er der trosfrihed, og hverken nationalitet, hudfarve, politisk overbevisning, seksualitet eller tro må diskvalificere os i hverdagen.

Det er sådan, vi ser os selv og vort land. Er det stadig sådan – eller skrider det for os? Vi taler om ghettoer. Vi taler om ”dem og os”. Det er som om, vi ikke længere kan skelne mellem chikane og forargelse. Men vi handler ikke og lader stille ligegyldigheden tage over.

Vi trænger til at blive sunget op. At få forkyndt håb og handlekraft. Lad os gå i kirke på søndag og høre, hvad vi som mennesker skal gøre for hinanden. Give den sultne noget at spise, tage imod den fremmede, besøge den syge og fængslede. Lad os sige fra og handle. Der er nok at gøre!