Fortsæt til indhold

Juletræstænding med fællesdans og lege

Kim og Birger leger og spiller sig igennem ventetiden, før Hammels juletræ tændes på torvet.

Samfund
Kian Johansen

Hammel Der er både tradition og fornyelse i Hammel søndag 1. december, når Hammels juletræ skal tændes.

En nyere tradition blev skabt sidste år, da makkerparret Kim og Birger dukker op og laver fællessange og lege med børnene, inden julemanden tænder træet klokken 16.00. Et kvarter efter er der 750 slikposer parat til børnene. Hele dagen begynder ellers med gratis gløgg og æbleskiver, allerede fra klokken 14.00 i Østergade.

Og hele søndagen er der gratis hoppeborge og julestue stillet op i det nye Tema Center. Det er der i øvrigt hver weeekend op til jul.

Byens butikker holder åbent til klokken 17.00 denne søndag.