Fortsæt til indhold

Hvornår indfries løftet om halvtimedrift Ryomgaard-Grenaa?

Samfund
Kirstine Bille og Mads Nikolajsen, ; SF i byrådene i Syddjurs og Norddjurs

Vi har stillet kritiske spørgsmål til Århus letbanes ejere: Århus kommune og region Midtjylland om fejl og mangler. Nu har Bundsgaard og Kühnau svaret. Svaret m.h.t. frost-løsninger, informationssystem og passagertællingsudstyr er rigtig positivt. Alle håber at tidsfristerne i svaret kan holde.

Desværre er spørgsmålet om hvornår der kommer halvtimedrift mellem Ryomgaard og Grenaa stadig ubesvaret. Det er end ikke nævnt i letbanens handlingsplan. Vi konstaterer, at der ikke er nogen aftale om at sætte ledninger op på spor 2 i Trustrup. De er nødvendige for halvtimedrift. Dem undlod selskabet at sætte op samtidig med spor 1.

Vi beklager, at I som ejere accepterer fortsat udsættelse. Halvtimedrift i myldretid er afgørende for letbanens gennemslag på Djursland.

I efterlyser forslag til styrket dialog mellem letbanens interessenter. Vi sender jer forslag til styrket indflydelse for Djurslandskommunerne snarest.