Juleaften med fondue, digte og biskop

Det er første lørdag efter Mortensdag, det er råkoldt, og det er kun få træer, der endnu har lidt rødbrune blade på. Denne lørdag i midten af november er gaderne langs de hollandske havne fyldt med tusinder af glade børn. Alle venter de spændt på Sinterklaas og Zwarte Piet, der kommer sejlene fra Spanien. Og så dukker de endelig op. På et dampskib står den ældre mand med sit store hvide skæg iført den karakteristiske røde kåbe og den røde bispehue og vinker til de forventningsfulde fremmødte. Ved hans side står hans mange hjælpere med navnet Zwarte Piet. Med sortsminkede ansigter og store rødfarvede læber er de iført farverigt tøj med guld, glimmer og hvide blondekraver. De danser rundt og leger med børnene, mens de deler pebernødder ud. Denne lørdag er startskuddet til tre festlige uger, der kulminerer med ”pakkeaftenen” 5. december.

Mirna Dawod var et af disse børn, der med spænding i maven stod på havnen. Nu godt 20 år senere, bor hun på andet år i Aarhus med sin danske mand.

"Der er ikke den store forskel på, hvordan hollændere og danskere generelt lever. Men traditionerne er meget forskellige. Men mon ikke jeg vænner mig til det," smiler hun, mens hun brygger den sorte kaffe, der vist hverken er særlig dansk eller hollandsk.

"Jeg elsker virkelig julen, så jeg kører egentlig bare med det danske juleflow. Selvom traditionerne er meget forskellige, så handler det i begge lande om at skabe en fest for børnene og om at hygge med familien," forklarer hun og griner af sin egen udtale af 'hygge'. Det store juletræ er allerede kommet ind i stuen og står pyntet og giver den gråtriste novemberdag et hyggeligt skær.

En virkelig julekalender

Mirna Dawod vender igen tilbage til sin barndomsby Steenwijk i det nordlige Holland. Inden Sinterklaas ankommer i skib til de mange hollandske havne, har der i ugen op til været indslag i fjernsynet om årets Sinterklaas historie. Sinterklaas har mistet sin store røde bog. I den er alle børns navne og deres ønsker opført. Men nu er bogen væk, og så kan Sinterklaas ikke finde ud af, hvem der skal have hvilken gave.

"Alle os børn var rædselsslagne for, at vi ville få noget forkert i gave. Skolen og vores forældre kørte med på historien, og jeg kan huske, jeg frygtede, at jeg fik noget, jeg ikke kunne lide," griner Mirna Dawod og fortæller, hvordan børnene i løbet af de tre ugers festligheder stiller deres sko frem ved kaminen. De lægger et ønskebrev i skoene sammen med en gulerod eller lidt halm til Sinterklaas’ hest og får søde sager i bytte.

Sinterklaas historien varierer fra år til år, lidt lige som en dansk julekalender, bare hvor tingene sker i børnenes virkelighed og ikke kun i TV. Ens for hvert år er, at der altid går et eller andet galt.

”Jeg kan huske, at der en aften var et afsnit i fjernsynet om, at Zwarte Piet ville komme rundt i folks huse om natten og rode. Næste morgen da jeg stod op, kunne jeg se, at der var helt rodet i vores hus. Mine forældre havde sørget for at rode, efter jeg var gået i seng, og min mor spillede helt forfærdet næste morgen og fortalte, at det måtte være Zwarte Piet, der havde været på spil,” griner Mirna Dawod.

Fra biskop til julemand

Sinterklaas er en blanding af julemanden og en katolsk biskop, Sankt Nikolaus. Sinterklaas er den af de moderne julefigurer, der lægger sig tættest op ad en egentlig historisk person.

Sankt Nikolaus, der levede fra 270 til 343, var en kristen biskop i byen Myra i det nuværende Tyrkiet. Han blev kendt for en række barmhjertige handlinger overfor de fattige. Blandt andet sneg han sig ud om natten for at kaste penge ind til tre fattige piger, fordi deres far ikke havde råd til at give dem en medgift, hvorfor pigerne var i fare for at lande i prostitution.

I 1500-tallet begyndte fattige hollændere at stille sko og sokker frem aftenen før Sankt Nikolaus’ dødsdag 6. december, og morgenen efter kunne de så finde søde sager i fodtøjet. Den moderne Sinterklaas og hans hjælpere blev introduceret i 1850 i en børnebog, hvor man for første gang så den gavmilde ældre mand på sin hvide hest, klædt i rødt og med langt, hvidt skæg.

Gaveaften

De tre ugers festligheder kulminerer 5. december med store ”gaveaften”. Familier samles og følger en række faste traditioner. De fleste får en form for fondue, hvor der tilberedes kød på små pander på bordet. Alle voksne har inden dagen trukket lod mellem hinandens navne, og den man trækker, skal man skrive et digt om. Om aftenen læses digtene højt, og så gælder det om at gætte, hvem digtet handler om.

"Vi har også fri 25. og 26. december, hvor det handler om at være sammen med familien og spise god mad. Men det er 5. december, der er vores form for juleaften," forklarer Mirna Dawod.

I Danmark får nogle familier besøg af julemanden, den tradition har de også i Holland, hvor Sinterklaas kommer forbi med gaver – om der også gemmer sig en onkel eller nabo under skægget, som i de fleste danske hjem, melder historien dog ikke noget om.