Et mønstereksempel på et privatdrevet plejehjem...

EBELTOFT Søhusparkens nyere historie var været omskiftelig. Det tør vist svært antydes. Med til historien hører de fire år fra 2012 til 2016, hvor Søhusparken blev drevet af et privat firma, Forenede Care.

Det var et borgerligt initiativ i byrådet helt tilbage i 2009, hvor debatten om konkurrencestatens velsignelser og udlicitering kørte på de høje nationale nagler, som gjorde, at man i Syddjurs valgte at udbyde driften af Søhusparken til en privat leverandør. Ikke mindst fordi kommunen på dette tidspunkt var under et ekstraordinært tungt økonomisk pres.

De borgerlige minimalstatsliberalister fremhævede også dengang gerne, at alle velfærdsopgaver i princippet skulle i udbud, fordi kommunen på denne måde ville få et sandere (markedsøkonomisk) udtryk for den reelle pris på driften – og under alle omstændigheder selv stillede betingelserne.

Aftalen med den private leverandør Forenede Care blev indgået i 2011 med virkning fra 1. februar 2012 og var fireårig med udløb 31. januar 2016.

Kommunen havde option på at forlænge kontrakten i op til yderligere fire år med to år ad gangen på samme vilkår som den daværende kontrakt.

Hjem i stalden

Angsten for at træffe en klokkeren politisk beslutning var dog for angstfyldt for det daværende Udvalget for sundhed, ældre og social, der i perioden 2013-2016 havde nuværende borgmester Ole Bollsen (S) for bordenden. Det på trods af, at det ville være synd at sige, at Søhusparken scorede højt i de tilsynsrapporter, der var blevet præsenteret for politikerne.

Derfor blev der politisk nikket ja til, at et eksternt konsulentfirma inden for en udgiftsramme på 300.000 kroner blev sat til at vurdere, om der var basis for at forlænge aftalen yderligere.

Hele miseren sluttede med, at et politisk flertal valgte at sige tak for dengang til Forenede Care og tog Søhusparken hjem i stalden igen.

Det på trods af, at Produktivitetskommissionen, nedsat af Helle Thorning-Schmidt regeringen (S, SF og R), som lagde op til, at private firmaer skulle løse flere offentlige velfærdsopgaver på blandt andet skole- og ældreområdet, fremhævede Søhusparken som et mønstereksempel på et privatdrevet plejehjem, men uden at spørge nogen af dem, der havde noget i klemme, hvad Produktivitetskommissionens formand senere måtte indrømme i en tv-udsendelse.

Den gode stemning

Urkomisk var det ved 'afskedsfesten' i februar 2016, da der blev der sagt pænt farvel til Forenede Care som driftsbestyrer af Søhusparken. Borgmester Claus Wistoft (V) og udvalgsformand Ole Bollesen (S) formåede begge at holde en tale uden at ødelægge den gode stemning i det fyldte lokale og takkede, som det sig hør og bør, Forenede Care, for indsatsen i Ebeltoft.

Forenede Cares direktør Thomas Nistrup var også indskrevet på talerlisten, men direktøren nåede aldrig frem til afskedsarrangementet. Måske for ikke at ødelægge den gode stemning. De fire år med Forenede Care havde ikke just budt på de store og svimlende oplevelser, hvad den konsulentrapport, der blev udarbejdet, forud for den politiske beslutning om ikke at forlænge kontrakten med Forenede Care, til fulde dokumenterede.

Det siger man naturligvis ikke højt på en festdag, så udvalgsformand Bollesen havde valgt at pakke de grimme ord ind i en sproglig klædedragt hentet fra sømændenes blå univers.

Først da en pårørende til en beboer på Søhusparken uden for talerækken bad om ordet, inden kaffen blev skænket, blev tingene sagt råt for usødet. “Vi glæder os til at komme hjem igen til kommunen,” lød budskabet, hvor der også var plads til en lovprisning af den indsats, som personalet, der stod linet op ved endevæggen i det store lokale, havde ydet i de sidste fire år. Underforstået: det havde ikke været sjovt at blive skudt på og været genstand for den kritik, som havde fyldt så meget med anklager om omsorgssvigt og kritiske embedslægerapporter.

Herefter kunne alle nippe til kaffen og spise blødt brød og lagkage til med en fast tro på, at nu blev det bedre tider.