Emil udlært elektriker med fagets medalje
navne Emil Nalholm Pedersen er 15. december udlært elektriker fra El:con's afdeling i Hornslet.
Allerede i august var Emil Nalholm Pedersen til svendeprøve på Den jydske Haandværkerskole, hvor det gik så godt, at han har fået fagets medalje, som gives ved karakteren 12/12.
I løbet af sin læretid har den nyudlærte elektriker benyttet sig af nogle af de tilbud, som er i El:con's lærlingeprogram.
"Det er fedt, at El:con har så mange forskellige afdelinger, hvor man kan få lov til at komme i rotation og på den måde afprøve forskellige specialer," udtaler Emil Nalholm Pedersen i en pressemeddelelse fra El:con.
Fortsætter i Hornslet
Emil Nalholm Pedersen har fundet ud af, at det er industrisegmentet, der trækker.
"Jeg vil meget gerne forsætte med at løse industriopgaver hos El:con de næste par år, og så kan det godt være, at jeg i fremtiden vil læse videre til stærkstrømsingeniør," fortæller han i pressemeddelelsen.
I afdelingen i Hornslet glæder de sig over, at Emil bliver hos dem - nu som svend.
jesl