Fortsæt til indhold

Godt nytår alle sammen!

Samfund
Edith Østergaard, Ravnsbjerg

præsteklumme Når man er i min alder og har boet i Aarhus i mange år, så har Gnags og bandets sange været en del af ens liv og forståelsesramme.

En af Gnags’ sange er på en måde blevet en 'nationalsang' for Aarhus. I hver fald bliver den spillet, når en fodboldkamp på stadion er slut, og tilskuerne går hjem. Det er sangen ”Lav sol over Aarhus”.

I den sang lyder et af versene: Godt Nytår alle sammen/Godt nytår til Bartels og Grethe/Gid ingen i Danmark skal ende med at blive så alene, at slet ingen ved det.

Er det ikke et godt nytårsløfte? "At ingen skal ende med at blive så alene, at slet ingen ved det."

Er ensomheden stor i dag? Det siger i hvert fald alle undersøgelser, at den er.

Flere unge føler sig ensomme. Det tales der meget om. En del ældre føler sig ensomme. Der er flere steder ventelister til besøgsvenner. Mennesker dør i ensomhed. Der er begravelser, hvor ingen møder op.

Hvad er ensomhed egentlig?

Man kan sagtens være alene uden at være ensom, ligesom man i andres selskab sagtens kan føle sig ensom. Ensomhed handler nemlig om, at man mangler følelsen af samhørighed med andre.

Vi har alle et medansvar for, hvor stor ensomheden er, men også et medansvar for at gøre noget for at mindske ensomheden.

Hilser vi på vores nabo? Giver vi os tid til lige at stoppe op og tale om vejr og vind? Er vi opmærksomme på, om der på vores studie er nogle, der lige er flyttet til byen og ikke rigtig kender nogen? Og hvad med den ældre kvinde i vores opgang, som har svært ved at komme ned ad trappen, og som ikke har nogen familie, tilbyder vi hende vores hjælp? Tør vi tale med hende, der lige har mistet sin ægtemand, eller prøver vi at undgå enken, fordi vi ikke ved, hvad vi skal sige? Eller hvis vi selv kommer i en forening eller i en kirke, hvor vi føler en samhørighed, tænker vi så på at invitere ham eller hende, som vi ved er ensom, med?

"Gid ingen i Danmark må ende med at blive så alene, at slet ingen ved det."

Vi ved det jo egentlig godt, hvis vi giver os tid til at se efter. Det er jo det, det handler om, om at se min næste – også hans eller hendes ensomhed og at se det også som mit ansvar at gøre noget ved det. Egentlig kræver det ikke så meget. Blot at vi åbner vore øjne og er opmærksomme på vore medmennesker.