Fortsæt til indhold

Flere børn får hjælp

Samfund
Arkiv

Flere og flere børn med alkoholiserede forældre får hjælp til at klare den vanskelige situation, som de står i. TUBA - Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere – har i de sidste to år haft et rådgivningstilbud for de 14-35årige i Favrskov.
I 2015 var 19 unge i behandling, mens tallet var 27 i 2016. Indtil videre i 2017 er der 16 unge i gang med et forløb, men der er plads til flere, siger Kirsten Heide, psykoterapeut i TUBA, Favrskov.
“Der er plads til flere, både i individuelle forløb og i grupper, og vi har også planer om en teenagegruppe. På landsplan måler TUBA hele tiden, om vores rådgivning har en effekt. I Favrskov har vi via vores undersøgelse fået vished for, at de unge får et bedre forhold til dem selv, og de kan bedre håndtere skole, uddannelse eller problemer, der opstår i hverdagen. Samtidig siger de, at de har fået den hjælp, de har behov for,” siger Kirsten Heide.
TUBA undersøgelsen i Favrskov viser, at 70 % af de unge mener at forholdet til sig selv er meget eller noget forbedret.