Nytårsløjer i Favrskov gennem tiden

Vi har fundet fire nytårshistorier fra området. Men en af dem er en røverhistorie som praktikanten har fundet på. Kan du gætte hvilken?
Svaret står nederst på denne side. Men vent med at kigge!

Lyngå: Pantefoged bortført til kortspil

En nytårsaften i de første krigsår var gartner Christian Jensen og frue inviteret til mad og hygge hos smedemester Marius Justesen og konen Sigrid. Deres hus lå på den anden side af Lyngåvej. I store Vivild var tre gårdejere samlet på vivildgård hos Elna og Michael Pedersen.
De var vant til, at gartnerparret også var med. Da de tre gårdmænd manglede en ekstra mand til kortspillet 'whist' bestemte de at hente gartneren.
De kørte til Lyngå, hvor de tre gårdmænd stod på lur, da den intetanende gartner kom ud. De smed et tæppe over hans hovede og slæbte ham tilbage til gården, så de alle kunne spille kort.

Søften: Kaffe og Knaldperler i lommen

Ida Ludvigsen fra Søften giver et billede af byens nytårsløjer i 1950'erne.
En god spøg var at hente naboens kaffekande. Et år havde nabokonen snuppet mors kaffekande. Så ringede hun og inviterede på kaffe, ”for ellers får I da vist ingen kaffe.”
Et år havde min bror en pose knaldperler i lommen. Da han grinte kom han til at slå sig på låret, så alle knaldperlerne sprang, og han fik et brandsår på låret.

Grundfør: Beskidte tricks

I starten af 1900-tallet havde man latrinspande og ikke toiletter. I Grundfør blev der i Johan Greve Krogh Petersens barndomshjem hængt en latrinspand op nytårsaften i familiens forstue, der lå foran skrædderbutikken. Skræddersvenden blev så sur, at han tog spanden og ventede bag hushjørnet for at få ram på forbryderen.
Han kastede spanden over den første, der kom forbi og ramte perfekt.
Men det var ikke gerningsmanden. Det var sognefogedens søn, som hjalp med at holde orden nytårsaften. Sognefogdens søn gav ikke meget for skræddersvenden og Johans far's forklaringer.

Skjød: Præst gik igennem Isen på gadekæret

Cornelius Mathiesen var præst i Skjød 1935-1979. Man siger i Skjød, at den brilleklædte teolog var bange for landsbyen det første halve år.
Nytårsdag 1936 var byen samlet i kirken, men Hr. Mathiesen manglede. Et højt 'kratjs' og et fortvivlet ”Åh” lød kort efter fra gadekæret.
Byen skyndte sig ned til den stakkels præst. Cornelius var forsinket og ville spare tid ved at løbe over det tilfrosne gadekær.
Byens snedker, Jens Sørensen, stak ham et glas brændevin, mens konen, Esther, slyngede et lunt tæppe om ham. Oplevelsen forandrede Cornelius, som blev varm og munter. Han jokede med, at landsbyen havde døbt ham den dag. Og døbt blev han. Cornelius Mathiesen blev fra da af kaldt 'den våde præst'. Et kælenavn, der hang ved til hans død i 1986.

Tak til Inge Astrup og Lissi Malmstrøm fra Hinnerup egnsarkiv og Herluf Nydam Jensen fra Hadsten lokalarkiv, der hjalp med at finde historier.

Det var den sidste historie om præsten fra Skjød, der var løgn. Tak fordi du deltog i quizzen.