Kommuner stopper iltning af Furesøen efter manglende resultater

Genopretning Engang var Furesøen klarvandet og havde et sjældent rigt dyreliv. Men op igennem 1900-tallet ændrede det sig på grund af især spildevandets indhold af fosfor, og siden 2003 har Furesøen derfor fået tilført ilt, som skulle hjælpe med at forbedre vandkvaliteten.

Iltningen så i de første år ud til at have en positiv virkning, men i de senere år har fosforindholdet i bundvandet været stigende, og der er ikke opnået stabile forbedringer af vandkvalitet, lysforhold og forhold for vegeation. Derfor er der nu planer om at stoppe iltningen for i stedet at lade søen udvikle sig naturligt.

Kan tændes igen

Furesø, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner inviterede onsdag den 11. oktober til et borgermøde om iltningen, der fandt sted på Furesøbad, og hvor der mødte så mange op, at nogle blev nødt til at stå op. Til mødet var også tre forskere og biologer, der fremlagde resultaterne af iltningen, og fremtidsscenarierne for hvad der vil ske, når iltningen stopper.

"Vi vil på forsøgsbasis holde op med iltningen, og senere træffe en endelig beslutning om at standse iltningen. Vi vil bevare anlægget i en årrække, så man kan tænde for det igen," indledte by-og kulturdirektør i Furesø Kommune, Claus Torp.

Det koster mellem 600-000-1.000.000 kr. om året at holde gang i iltningen. Det var særligt efter 2. Verdenskrig, at forureningen blev markant øget i Furesøen på grund af den generelle velstandsstigning, og spildevandets indhold af fosfor virkede sammen med kvælstof som gødning for planktonalgerne. I 1970'erne blev renseanlægget i stedet tilsluttet en spildevandsledning, der ledte spildevandet udenom søen, og udledningen af fosfor faldt derfor drastisk fra 35 til 5 tons fosfor om året.

Nu ligger det på cirka 1,5 tons fosfor om året, som er omtrent det samme som i år 1900, men problemet er, at en stor del af den tidligere udledte fosfor stadig ligger på bunden og gøder algerne og skaber iltmangel på bunden. For dyrelivet har det store konsekvenser.

"Algerne giver uklart vandt, og det betyder, at rovfiskene ikke kan se deres mad. Furesøen var tidligere kendt for sine mange forskellige arter," fortalte biolog Peter Bandholtz Jørgensen fra Rudersdal Kommune.

Fosforindhold steget igen

Der er blevet tilført ilt tre forskellige steder i Furesøen, og tanken med iltningen var at bryde den onde cirkel med fosforfrigivelse fra bunden. Det var også vigtigt at styrke rovfiskene, og derfor blev der opfisket skalle og brasen. Rovfiskene er afgørende, da de æder de fisk, som æder dyreplanktonet, som ellers kunne æde planktonalgerne.

I de første år efter iltningen gik i gang i 2003 viste søen positive resultater, men det er uklart, om det skyldes restaureringen eller søens naturlige udvikling. Men iltningen har ikke været forgæves, da det er lykkedes at holde iltningen i bundniveauet oppe på et passende niveau, fortælles der i en rapport fra 2018, og der er samtidig kommet flere ønskede bunddyr og fisk. Men selvom der i de første år var en positiv udvikling, er fosforindholdet i bundvandet i de senere år steget og er nu på samme niveau som for 15 år siden.

Til borgermødet på Furesøbad var der mange kritiske spørgsmål til forskernes fremlæggelse af søens resultater og til planerne om at standse iltningen. Jens Peter Müller fra Fiskeøkologisk Laboratorium fortalte, at iltningen især har styrket bestanden af aborrer.

"Iltningen har øget mængden af føde på barbunden i sommerhalvåret, som især har styrket aborre-bestanden. I 1991 var der stort set ingen aborrer, mens de nu er blevet den dominerende bestand af rovfisk, der spiser småfisk," sagde han.

Færre aborrer

Når iltningen stopper er det hans vurdering, at der vil komme færre aborrer, og at fiskene vil blive koncentret i de øvre vandmasser. Efter iltningen bliver stoppet forventes der en kortvarig forringelse af vandkvaliteten, da der bliver frigivet en intern pulje af fosfor, men derefter burde tilstanden blive god, lød beskeden på borgermødet. Der vil både fra kommunerne og staten blive holdt godt øje med søens udvikling, og hvis indholdet af fosfor kommer op på 600 mikrogram per liter sammen med andre negative tendenser kan iltningen blive genoptaget, fortalte Peter Bandholz Jørgensen.