Fortsæt til indhold

Gå nytåret ind med 'Fodslaw'

Fodslaw Mols´s er klar med nytårsture 29. og 31.12.2019

Samfund
Arkiv

mols Fodslaw Mols er klar med motion op til nytåret. I år er der nytårsvandring søndag 29.12 og nytårstravetur 31.12.2019 klokken 14.30.

"Den 29.december 2019 afholder vi igen nytårsvandring i Fodslaw regi denne gang fra Spejdergården, Dråby ved Ebeltoft. Der bliver her en god mulighed for at komme over julens strabadser, få frisk luft under vingerne, lade op til nytårsaften og til det nye år med ruter på 5-10-20-30 kilomter. Her er chancen for at få gang i benene efter juledagene, holde formen ved lige eller bare begynde på en frisk. Kom og prøv en tur med Fodslaw. Alle er velkommen og der er mulighed for at købe forfriskninger undervejs på gåturene," skriver Fodslaw Mols i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Naturligvis fortsætter vores traditionelle nytårstur. Vi inviterer for 15. gang til nytårstur på cirka fem kilometer 31. december 2019 klokken 14.30 i Mols Bjerge. Turen er for alle, der har lyst til at gå en tur i den friske luft og få lidt motion før årets sidste festdag. Måske trænger hunden også til motion."

Turen starter som tidligere år fra parkeringspladsen til venstre lige før Fuglsø fra Ebeltoftsiden. Den går herfra gennem noget af Mols Bjerge til Trehøje, hvor foreningen håber, at deltagerne kan nyde solnedgangen over bugten. På toppen er der et lille glas champagne og en godbid, så man kan ønske hinanden godt nytår.

Se mere om turene og startsteder og detaljer på hjemmesiden www.fodslawmols.dk.