Fortsæt til indhold

Kortblander til bridgeklub

Samfund
Arkiv

Hadsten Hadsten Bridgeklub har modtaget 15.000 kr. fra henholdsvis Nordea Fonden og ELRO Fonden.

Pengene er gået til indkøb af en kortblander, som har stået øverst på klubbens ønskeseddel de sidste par år.

"Hidtil har klubben fået blandet kortene ude i 'byen', hvilket koster 5000 kr. om året," fortæller sekretær Jørn M. Henriksen.

Hadsten Bridgeklub har i øjeblikket 42 aktive medlemmer.

Der afholdes turnering to gange om ugen. Mandag aften og torsdag eftermiddag.

En elektronisk kortblander kan blande kortene og lægge dem i mapper lynhurtigt.

Men det allervigtigste er at den husker kortfordelingen i alle spillene. Efter hver bridgeturnering præsenteres resultaterne på vores hjemmeside, således at man kan gå ind og analysere alle spillene med kortfordelingen på alle fire hænder.

Dette er et stort fremskridt, da kun ganske få spillere kan huske 27 spil kort dagen efter og finde ud af, hvordan man ellers kunne have spillet kortene. Kortblanderen er dermed et vigtigt led i videreudviklingen af spillet.