Sidste skoledag på Risskov Gymnasium
I dag fejrede et nyt hold 3.g’ere fra Risskov Gymnasium, at de snart får studenterhuen på
uDANNELSE Skoleåret nærmer sig sin afslutning, og 3.g’erne på Risskov Gymnasium fejrer deres sidste skoledag 16. maj. Med sjov udklædning og iklædt masser af godt humør, fester de ældste elever fra Risskov Gymnasium torsdag inden St. Bededag for at markere, at de nu kun mangler årets eksamener, før de kan iføre sig den hvide studenterhue med det mørkerøde bånd.
I stil med tidligere år blev elevernes sidste skoledag i gymnasiet også i år markeret med klassevise temaudklædninger og fælles indmarch på Vejlby Stadion, hvor eleverne foran skolens 1.g’ere, 2.g'ere og lærere kæmpede om publikums gunst i forskellige konkurrencer - herunder bedste udklædninger og indmarch samt forskellige andre aktiviteter.
Efter aktiviteterne fortsatte 3g'erene festen med hinanden ude i byen.
mj