Arkitekt og genbo til Frydenlund Centret: Drop karré-planerne

BYUDVIKLING Høringsrunden er slut og områdets beboer har haft mulighed for at komme med bemærkninger til de planer, ejerne af Frydenlund Centeret har lagt på bordet.

Ejerne af Frydenlunds Centret, NREP, har i deres planer blandt andet skitseret en fire-seks etagers boligkarré med 20.000 etagekvadratmeter ud til vejen, hvor der i dag ligger en parkeringsplads, samt at inddrage to parcelhusgrunde til etagebyggeri.

Planerne kræver en ændring af lokal- og kommuneplanen, og derfor har forslaget været til høring hos områdets beboer, hvor omkring 60 høringssvar fra naboer og grundejerforeninger er blevet sendt ind til kommunen. Flere har udvist skepsis og bekymring for byggeriets højde samt beboersammensætningen, da ejerne har planer om at lave kollegieboliger, og flere er bange for at miste åbne grønne områder.

En af dem, der har sendt et høringssvar med tegninger ind til kommunen, er Jens Erik Gram, uddannet arkitekt, der bor i Præstehaven overfor Frydenlund Centeret.

"Det er en gammeldags karré-struktur, de går tilbage til med en firkantet gård, hvor de bygger op i højden 5-6 etager direkte ud langs Viborgvej, som man har set nede på Søren Frichsvej. Men på hele Viborgvejs højre side fra centrum ligger 1½-etagers parcelhuse, hvor vi over på den anden side af Viborgvej har tre 7-etagers punkthuse og 3-etagers boligblokke med grønne områder imellem. Så mit udgangspunkt har været, at det kunne man godt adaptere, uden at man mister så mange etagemeter," siger Jens Erik Gram, som estimere hans plan har 14.000 etagekvadratmeter mod ejernes 20.000.

Springvand og åbne områder

Tegningen, Jens Erik Gram har lavet, er uden en fem etagers karré-blok direkte ud til Viborgvej, men hvor der er en springvandsplads og et større grønt areal med punkthuse ud til siden mod Frydenlunds Allé. Her er det tanken at rykke kommende beboere længere væk fra fremtidig støj og trafik fra Viborgvej.

Ifølge hans oplæg bør det handle om rent arkitektonisk at åbne området mere op, så man blandt andet får færre skyggeområder, hvor kriminalitet, hashsalg og andet kan finde ly. Derfor er han heller ikke fan af karré-tanken med et lukket gårdområde, hvor sollys har sværere ved at finde ind. Inspirationen til at åbne området op har han fundet ovre på den anden side af Viborgvej ved Præstevangsvej, hvor der i mellem punkthuse og boligblokke er større, grønne arealer.

"Jeg spørger, skal man lave fortætning for fortætningens skyld? Jeg har ikke noget imod højden eller fortætningen, men man kan godt prøve at tænke det på en anden måde, hvor man streger de her etagekvadratmeter ud og laver nogle punkthuse, og hvor der er luft i mellem. Det fungerer godt over på den anden side af Viborgvej, hvor der ikke er nogle socialt belastede områder nede mellem græsplænerne, og hvor menig mand holder til og børn leger - i stedet for at lave sådan en lukket gårdstruktur," siger Jens Erik Gram, der håber hans indspark kan være med til at kvalificere de valg, der skal træffes for området, men også har et forslag til fremtidige byggeprocesser.

"I forhold til beboerprocessen har høringsfasen et klart formål, men man mangler dog oftest et tegnet modspil i forhold til bygherrers oplæg. Et nyt tiltag kunne være, at kommunen skulle stille krav om to meget forskellige tegnede principskitseoplæg, der blev leveret af bygherren til den første offentlige høring. Dette så sagen blev belyst arkitektonisk på flere områder, og at offentligheden havde valgmuligheder," siger Jens Erik Gram.

Status på planlægningen

Thomas Lygum Sidelmann er arkitekt i kommunens planafdeling, og det er i øjeblikket ham, der sidder og læser de mange ideer og forslag fra områdets beboere igennem og ser på, hvordan man kan understøtte borgernes forslag i planlægningen. Lige nu er man i en tidlig del af processen, hvor der bliver kigget på mulige løsninger, der kan tilgodese både borgernes og bygherrers interesser.

"Vi er gang med at behandle og få et overblik over de 60 høringssvar, vi har modtaget. Det er lange og grundige høringssvar med meget indhold. Så nu skal vi have læst dem igennem, behandle dem ordentligt og få indholdet struktureret, hvilket forventes at tage et par uger. Og så skal vi have drøftet indholdet internt i forvaltningen, og fulgt op med bygherre. Dialogen med bygherrerne vil typisk medfører at de skal tilbage på tegnebrættet og redigere projektet," siger Thomas Lygum Sidelmann.

Næste gang borgerne hører noget fra kommunen er, når der er et konkret forslag til planlægningen, hvilket ifølge Thomas Lygum Sidelmann meget vel kunne være en gang i efteråret.