Fortsæt til indhold

Havne-overskud skal bruges på Marselistunnel

Aarhus Havn bør afsætte trecifret millionbeløb, mener Venstre

Samfund
Arkiv

Aarhus Havn har leveret et årsregnskab med et overskud på hele 85 millioner kroner. Det er 25 millioner mere end budgetteret.

Men pengene fra den kommunalt ejede havn skal direkte ud at arbejde igen.

Det mener Venstre, som på onsdagens byrådsmøde, hvor Aarhus Havns årsrapport og kommende budget blev behandlet, foreslog, at havnen afsætter et trecifret millionbeløb, som skal være med til at finansiere boringen af en tunnel under Marselis Boulevard.

LÆS OGSÅ: Marselis-tunnel trækker ud – igen

“I Venstre vil vi gerne drøfte muligheden for at fremskynde en tunnel under Marselis Boulevard - til gavn for erhvervslivet, Aarhus Havn og Aarhus Kommunes borgere. Vi ønsker at drøfte muligheden for at reducere anlægsperioden fra fem år til to år. Løsningen giver også mulighed for, at trafikken til og fra Århus Havn i anlægsperioden fungerer optimalt," siger byrådsmedlem og havnebestyrelsesmedlem Gert Bjerregaard (V).

For 2018 viser budgettet, at havnedriften bør give et overskud på 75 millioner kroner. Et overslag for 2019 og 2020 viser et overskud på 81 og 278 millioner kroner.

“Som bestyrelsesmedlem i Aarhus Havn vil jeg på førstkommende bestyrelsesmøde rejse spørgsmålet om, hvorvidt Aarhus Havn kan afsætte et stort trecifret millionbeløb," siger Gert Bjerregaard.

dp