Her kan skybrud og voldsom torden ramme
En nordtysk varmfront er trukket op over landet, hvilket kan give temperaturer op mellem 25-27 grader i dag, men samtidig er en koldfront også på vej fra vest mod øst, og når den mødes med varm og ustabil luft, så kan det resultere i voldsomme tordenbyger og tilhørende skybrud. Det advarer DMI om.
Mandag eftermiddag er det især Fyn og det vestlige Sjælland som kan få kraftige byger med torden, men i aften breder sig bygerne mod øst til Lolland, Falster, Møn og det østlige Sjælland.
Der kommer med sikkerhed kraftige byger, men det er endnu usikkert, om de vil kaste så meget vand af sig, at det opfylder kriteriet for skybrud, som er mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, lyder det fra vagtchef hos DMI, Martin Lindberg.
DMI følger situationen og opgraderer til et egentligt varsel, hvis det bliver nødvendigt.
jn