Ensomme majestæter topper hitlisten i Egypten
Skanderborgbandet In Lonely Majesty fik én på opleveren på spillested i Cairo
Det her er en af den slags sommerhistorie, der får vaskeægte Skanderborgere til at rette ryggen og smile stort.
Bandet In Lonely Majesty, der har rødder i Skanderborg og Stilling, har fået stor international opmærksomhed, efter at deres debut single 'Sing in the Dark' blev brugt i en international Pepsi Reklame.
Det førte blandt andet til, at bandet i starten af 2017 lå nummer et på den egyptiske iTunes Top 100 liste og i maj blev inviteret til Cairo af Den danske ambassade i Egypten for at spille på et propfyldt Cairo Jazz Club.
In Lonely Majesty var i 2014 med i KarriereKanonen og har flere gange spillet på Smukfest, hvor de også kan høres i år på Sherwood Scenen lørdag 12. august.
Bandet kommer også forbi Skanderborg på sin Indian Summer Tour 2017, hvor de spiller på Walthers Musikcafé 2. september