Hadsten Håndbold er nomineret til Årets Håndboldforening 2018
Hadsten Rene Jensen og Brian Leth Hansen fra Hadsten Håndbold, er helt naturligt glad for nomineringen til Årets Håndboldforening 2018 fra DHF's side.
”Det er jo en fantastisk nyhed at få for mig og alle de andre frivillige ildsjæle og spillerne. Vi har henover de seneste år været inde i en fantastisk udvikling, med medlemsfremgang, sammenlægning af to klubber, oprykningskampe til Dameligaen, Trille Trolle BOOM og meget mere. Alt har ikke altid fungeret lige perfekt fra starten, men vi har alle stået sammen om at få tingene til at fungere”, udtaler Rene Jensen. ”Bare at blive nomineret og være i betragtning hertil, er jo nok den bedste måde at kunne sige tak til alle de kræfter mange frivillige har lagt i Hadsten Håndbold projektet. Vi stræber hele tiden efter værdier som fællesskab, sammenhold og hårdt arbejde, uanset om det hedder Trille Trolle, U10, U18, 1. division eller Serie 3. Vi skal kunne rumme alle sammen og en sådan nominering må jo også være et tegn på at vi har gjort rigtig meget rigtigt”, slutter Brian Leth Hansen af.