Fortsæt til indhold

Gennem abstrakte landskaber i Kom-Bi

Samfund
Arkiv

film Lørdag 15. juni kl. 16 kan man i Kom-Bi i Hornslet opleve Birgit Kjærsgaards film 'Verdensrum IV, Japan: Landskab/Portræt'.

'Verdensrum IV, Japan: Landskab/Portræt' forener japansk spirituel tankegang med film, lyd og moderne 3D-teknologi ved at bringe et ældgammelt japanske meditations-ritual, som stadig omhyggeligt holdes i live af munkene i Kôyasan-bjergene syd for millionbyen Osaka, ind i en hypermoderne filmisk kontekst.

Kunstneren introducerer

Publikum føres gennem et abstrakt bjerglandskab indhyllet i dis og videre gennem labyrintiske forløb med landskabsscenerier og buddhaer i skikkelse af to moderne japanere - henholdsvis en moderne forretningsmand og en trendy storbykvinde.

Det hele kulminerer i fotorealistiske scener fra Kumano-floden og Stillehavet.

Kunstneren Birgit Kjærsgaard vil være til stede i biografen fra kl. 15 og kort introducere filmen.

Se mere på kunstnerens hjemmeside www.verdensrum.com.

jesl