Hammel Golf Klub gør en forskel
Velgørenhed Hammel Golf Klub har afviklet "Upendo Charity Golf".
Østjyden Brian Mathiasen gør et stort stykke arbejde for et børnehjem i Kenya - "Upendo Childrens Home". På forskellig vis samler han penge ind for at drive børnehjemmet. I 2018 afviklede Hammel Golf Klub med succes en golf charity turnering, og således igen i 2019.
"22 hold var solgt, og selvom vejret ikke var helt golf optimalt, hygge alle deltagerne sig - og der blev spillet flot golf rundt på Hammel Golf Klubs dejlige bane," skriver Hammel Golf Klub.
Nu er de sidste donationer i hus, og regnskabet gjort op.
"Det var derfor med stor glæde, at Hammel Golf Klub har kunnet overrække Brian Mathiasen en check på 77.022 kroner, som vil gøre stor gavn på børnehjemmet," skriver klubben i en pressemeddelelse.