Sebastian Trusbak blev årets første HHX-student på SCU
Flot 10-tal i sidste eksamen til Sebastian Trusbak, der blev årets første HHX-student på SCU
Årets første HHX-student på SCU, Sebastian Trusbak, sluttede af med et flot 10-tal og fik overrakt blomster af HHX-rektor Hanne Jordansen Bjerregaard og en personlig lykønskning fra SCU's direktør Pia Marlo.
Sebastian sluttede af med et flot 10-tal i VirksomhedsØkonomi.
"Det er dejligt. Dagen skal fejres sammen med familien, vi skal ud og spise, og senere skal det fejres sammen med vennerne," sagde en glad Sebastian Trusbak, efter han havde fået huen på.
Traditionen tro fik årets første HHX-student lov til at hejse flaget foran SCU, og bagefter var det tid til champagne, jordbær og kransekage med familien.
"Jeg skal have et sabbatår, og hvad jeg så skal læse derefter, har jeg endnu ikke besluttet," fortæller Sebastian Trusbak.
-bo