Eksamen, præstationer og et glas koldt vand

præsteklumme Nu myldrer de frem. De kommer ud fra skjulet bag bøgerne, de kommer ud af eksamenslokalerne – de smiler, for nu er de færdige. På alle måder. De har ikke energi til en prøve mere, og de har bestået deres eksamen. Alle smiler, fordi de er lettede over, at de er færdige!

Og huerne har fået mange farver. Den røde studenterhue, den blå til HF’erne, en lilla til SOSU’erne og orange til de pædagogiske assistenter og flere farver endnu.

Det er ikke gået lige godt for dem alle sammen. Nogle har fået 12 og nogen har fået 02, og mange har fået noget midt imellem. Forhåbentlig har dem, der har fået mange 12-taller, også fået andre karakterer, og dem, der har fået flest 4-taller, har nok også oplevet at få højere karakterer.

Karakterer fortæller noget om talenter og indsats - og held. Ingen af de tre er hverken ligeligt eller retfærdigt fordelt. Det er heller ikke meningen, og det er heller ikke noget problem, hvis ikke man sammenligner. Jeg tænker tit: Gud skabte mangfoldigheden – sammenligningerne har Fanden skabt! For nok kan vi være ærgerlige over, at det ikke helt gik så godt, som vi havde ønsket med en eksamen eller andre forhold i livet, men ofte kan vi leve med det - hvis vi lader være med at sammenligne os med andre.

Godt gået! Alle har engageret sig og kæmpet – mere eller mindre – men alle har gjort det!

Vi er aldrig hverken værre eller bedre end vores eget gennemsnit!

Nu har de fri og skal ikke noget, men hvor længe varer det? Er vi fri af præstationspresset, karaktergivning og sammenligninger, når vi har forladt de grønne eksamensborde?

Nogen siger at det varer ved, nogen lider under det dagligt og knækker nakken på det.

Der er for meget at leve op til, kravene er blevet for store. Der bliver talt om, at vi skal skrue ned for forventningerne og ambitionsniveauet.

Jeg tænker, at vi måske skulle skifte fokus.

I religiøs sammenhæng kan man også se hele livet som en eksamen, hvor vi skal klare os så godt, at vi består. I perioder har religiøse ledere stillet sig op som eksaminatorer, der tog sig retten til at uddele 12-taller og dumpekarakterer. Religionenernes love, regler, påbud, har imidlertid også en god mening: De skal sætte mennesker på sporet af det gode liv for sig selv og med hinanden.

Så det giver fatisk ingen mening. at tale om at dumpe eller bestå.

Når vi i kristendommen taler om den afsluttende livseksamen, så bliver der ikke stillet svære teologiske spørgsmål, ej heller er det en sammentælling af gode og onde gerninger. Her er fokus hverken på viden eller store bedrifter. Her handler det om de små ting. Den hverdag, hvor vi med vores opmærksomhed og vores handlinger er med at fremme relationer mellem mennesker. Her er fokus ikke på den enkeltes præstation, men på hvad der sker i vores møder med hinanden.

Man kunne godt se på kristendommen og det Jesus sagde, som eksamensspørgsmål.

Så ville de lyde sådan her: Har du tilgivet? Har du set og hørt mennesker, der havde brug for din hjælp? Har du givet den tørstige et glas koldt vand at drikke?

Så måske skulle vi alle - både dem, der lige har forladt eksamensbordene og alle os andre, som ikke har været til eksamen i årevis - læse lidt på lektien denne sommer.

Se og høre, være opmærksomme på de andre – og give et glas koldt vand at drikke, så ofte muligheden byder sig!