Fortsæt til indhold

Føler mig som skizofren

Den kun 26-årige Anders Winnerskjold (S) stormede ind i byrådet for et år siden og skifter konstant mellem sin politiske og den studerende kasket

Samfund
Camilla Kjærgaard Olesen

politik 26-årige Anders Winnerskjolds (S) cykel kan snart turen udenad mellem rådhuset og universitet. Det er nemlig en rute, som den unge statskundskabsstuderende politiker cykler adskillige gange på en dag. Hvor langt, der præcis er, ved han ikke, kun at han føler, at det går meget opad hele tiden.

Det stramme skema og den nøje planlagte hverdag har været en realitet, siden han for et år siden stormede ind i byrådet med 2.721 personlige stemmer, hvor det i Socialdemokratiet kun var borgmester Bundsgaard, der overhalede den unge politiker.

"Selv om jeg via min baggrund mente, at jeg havde gode forudsætninger for at træde ind i byrådet og forstå det hele, så har min læringskurve været stejl. Jeg vil rigtig gerne have styr på det hele og være forberedt på alt, men det kan man ikke. Jeg føler mig ikke altid tilstrækkelig. Det er ikke det rigtige ord, og så alligevel. Jeg vil gerne være dygtig til det hele," lyder det fra den unge politiske ordfører, mens han fortsætter:

"Jeg føler mig lidt skizofren nogle gange. Jeg står tidligt op, og det første, jeg gør, er at læse Infomedia. Så tager jeg til morgenmøde med Bundsgaard og de andre i den socialdemokratiske ledelse. Derefter er der måske et interview, og så cykler jeg op på studiet. Jeg pendler rigtig meget mellem universitetet og rådhuset. Nogle gange sidder jeg i jakkesæt på studiet, og det, føler jeg, er lidt malplaceret, for her er jeg jo bare den helt almindelige 26-årige Anders. Jeg har jo dage, hvor jeg så skal direkte ud og åbne en konference. Jeg har et helt andet liv end mange af mine medstuderende, men jeg er dog ude at drikke øl og feste en gang imellem," siger han med et stort smil.

Relationerne er vigtige

Til trods for de mange taler, der skal holdes og journalister, der hiver i den unge politiker, så sørger han for at pleje sine venskaber, for de betyder en del for ham.

"Jeg forsøger at leve et ungdomsliv, for det er bare skide vigtigt at passe det. Det skal ikke kun gå op i jakkesæt det hele."

For at få nogle andre input i sin hverdag har han derfor også valgt at flytte fra sin lejlighed inde i Aarhus C tæt på rådhuset og i stedet flytte til et bofællesskab i det nordlige Aarhus.

Jeg forsøger at leve et ungdomsliv, for det er bare skide vigtigt at passe det. Det skal ikke kun gå op i jakkesæt det hele

"Hvis jeg skulle prøve det, så skulle det være nu. Dem jeg skal bo med går nok lidt mere i fleecetrøjer, mens jeg går en del i jakkesæt, men jeg glæder mig til at opleve de forskellige liv, vi har. Det nye sted bliver der mere bål og have, og jeg har taget den her beslutning ene og alene af lyst," fortæller Anders Winnerskjold, der har boet i bofællesskab med sin mor, da han var barn.

100 interviews

I modsætning til mange af sine kammerater er han vant til at skulle være på overfor journalisterne både morgen og aften. Noget han især oplevede under årets budgetforhandlinger, hvor han for alvor kom i mediemøllen.

"Jeg havde ret godt styr på det hele, men det var også angstprovokerende, og jeg vil tro, at jeg lavede omkring 100 interview i de uger, det stod på," siger politikeren, der i den periode oplevede massiv kritik fra især de aarhusianske forældre, da der var tale om at lægge skoledistrikter sammen.

"Det var meget specielt at opleve. Jeg har aldrig før prøvet så massivt et menneskepres mod mig. Jeg fik mange mails og blev tagget på de sociale medier - det var svært at forberede sig på," siger han og understreger, at folk generelt er søde i diskussioner, også selv om der ikke altid er enighed.

Han har dog været ude for mindre flatterende kommentarer, mens han også har været inviteret ud på date, fortæller han med et lidt drenget smil.

"Jeg synes, det er lidt voldsomt, når folk råber 'skam jer' eller skriver voldsomme ting på de sociale medier. Jeg er en type, der godt kan lide, når andre godt kan lide mig, men som politiker er jeg ikke i en position, hvor det er en selvfølge. Jeg vidste det, inden jeg stillede op til byrådet, men det er noget andet at være i det."

Selv om han har haft fart på og har store ambitioner for sit politiske virke som ordfører, og han også forventer at gennemføre sin kandidat i statskundskab indenfor normal tid og efterfølgende få et job, så er det svært at få et klart svar på, om han går efter at være Bundsgaards efterfølger.

"Så langt fokuserer jeg slet ikke. Jeg er vildt glad for det, jeg laver, og jeg stiller heller ikke op til folketingsvalget," lyder det fra politikeren, inden han igen skal op i sadlen og pendle mellem rådhuset og universitetet.