Klumme: Historien om absolut ingenting

"Ingenting er noget af det fineste, der overhovedet findes. Men hvis du vil vide, præcis hvordan ingenting ser ud, skal du selvfølgelig lige finde det først. Og når man ikke rigtig leder efter noget, kan det godt være ret svært at vide, hvor man skal begynde."

Sådan begynder en af mine yndlingsbøger. Det er en børnebog, men som så mange andre gode børnebøger er den fuld af sandheder og sætninger, der er gode at tænke over.

Bogen er skrevet af Søren Lind og illustreret af Hanne Bartholin.

Jeg har brugt den nogle gange til konfirmandundervisning. Jeg bad konfirmanderne lægge sig på hver sin bænk og være helt stille, mens jeg læste op. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det er konfirmander ikke særlig gode til. De lå uroligt og de hviskede til hinanden.

Jeg måtte finde en anden indgangsvinkel.

Den fandt jeg: jeg bad dem lægge sig på hver sin bænk og lave, præcis som bogen siger: Ingenting.

Det er konfirmander rigtig gode til.

Jeg tror, det er værre med os andre. Vi skal lige have lavet noget. Rydde op, skrive en mail, lave mad, lappe cykel, på arbejde, sy knap i et par bukser. Vi er opdraget til at nytte tiden, så der er svært for os at lave ingenting.

Hvad er det at lave ingenting?

”Ingenting er noget af det mest skrøbelige i hele verden. Det er så let som ingenting at miste det.”

”Hvis du er træt, er det rart at have en masse ingenting. For det er næsten det eneste, du gider lave. Ingenting er sådan noget, du kan tænke over til du bliver helt tom i blikket.”

For mig er det vigtigt at huske at lave ingenting i denne verden, hvor vi bliver bombarderet med indtryk konstant. Med en uendelig liste af ting og krav vi skal gøre og leve op til.

Vi skal nytte tiden, hinanden, vores potentiale, vores udseende, vores mål. Nogle gange glemmer vi at leve for alt det vi skal nå.

Vi skal nytte tiden, hinanden, vores potentiale, vores udseende, vores mål. Nogle gange glemmer vi at leve for alt det vi skal nå.

Så er det godt at finde en børnebog frem, hvor man bliver mindet om det vigtige i livet.

Der er en bog mere i serien. ”Historien om alting” hedder den. Den er til at blive helt forpustet af. Men den tager faktisk sit udgangspunkt i ingenting.

”Før alting var der ingenting. ” står der på første side. Bogen handler om alting. Grise, rumraketter, svømmefødder og grankogler. Frisører, alfabeter og vittigheder. Det bliver ved og ved. ”Alting udvider sig hele tiden.” ”Hvis du får alting lidt på afstand, er det nemmere at overskue.”

Alting kan godt være uoverskueligt

Jeg tror at vi har glemt at finde stilheden i ingenting, fordi vi er fyldt med og af alting.

”Det er ikke alting, der er lige interessant.”

”Det kan være svært at se, hvor alting slutter, og ingenting begynder.”

For mig siger de to bøger alting om det vigtige ingenting. Om ro og stilhed, om orden i kaos.

Bøgerne betyder ikke alting for mig, men de betyder heller ikke ingenting.

”Ingenting gemmer sig nemlig i mellemrummene mellem alt det andet. Det er der, du kan finde det. Trækker man bare alt det andet fra, er det ingenting man har tilbage. Og så kan alt jo ske.”