Fire klassiske sangerei Vejerslev Kirke
koncert Sidste års succesen med sommerkoncert i Vejerslev Kirke gentages i år torsdag 20. juni kl. 19.30.
Det bliver med et afvekslende program, bestående af bl.a. danske sommer- og aftensange samt musical, operette- og operaarier og duetter.
Kendt fra nabopastoratet
Sommerkoncerten fremføres af fire klassiske sangere.
Det er sangere, som allerede er godt kendte i nabopastoratet Skorup/Tvilum, hvor de gennem flere år har kunnet fylde Tvilum kirke til sommerkoncert, som efterhånden er blevet en tradition.
De to af dem er Tvilum kirkes sanger sopran Julie Kold Vilstrup samt kirkens organist, Niels Jørgen Tranberg, der samtidig er basbaryton.
De to øvrige sangere er mezzosopran Sara G. Tranberg og tenor Daniel Kjær Holmberg. Daniel er ny på holdet, idet Tue de Stordeur er flyttet til Spanien.
De fire sangere bliver akkompagneret på klaver af Karen Marie Tange.
Entré 75 kroner. Billetter kan købes i Meny i Thorsø. Evt. resterende billetter sælges ved koncerten.
jesl