Fortsæt til indhold

Tag en bid af naturen i Mols Bjerge

Samfund
Arkiv

vandretur Naturens spisekammer bugner lige nu af alle mulige lækkerier. Med Museum Østjylland og naturvejleder Anita Søholm ved hånden, kan du 3. juli kl. 14-16.30 komme på en guidet vandretur og lære om vilde og spiselige bær og urter i naturen.

Rammen om den smukke vandretur er Nationalpark Mols Bjerge, og turen begynder ved Agri Bavnehøj.

Mens du sætter tænderne i skvalderkål og andet naturgodt, kan du lytte til fortællinger om områdets lange kulturhistorie og om urter og bær brugt som lægemidler. Arrangementet er en del af projekt Den Grønne Karavane, som sætter fokus på bæredygtighed og er støttet af Syddjurs Kommune.

”Turen er cirka fire kilometer lang og foregår i et roligt tempo, så alle kan være med. Det vigtigste er, at du møder op med godt humør og en god dosis nysgerrighed, ” siger Anita Søholm.

Mødested: Parkeringspladsen ved Agri Bavnehøj.

Billet 50 kr. inkl. smagsprøver. Købes på museumoj.dk under 'Program'.

gs