Banegårdsgade i Aarhus spærres i fem dage
Banegårdsgade spærres i en retning for at give plads til fjernvarmearbejde
Arkiv
Har man sin daglige gang i Aarhus Midtby skal man være opmærksom på, at der fra i morgen og frem til starten af næste uge er trafikale ændringer.
Fra torsdag 27. juni klokken 18 til tirsdag 2. juli klokken 18 vil der være fjernvarmearbejde på Banegårdsgade på strækningen fra Banegårdsplads og frem til Frederiks Allé. Det kommer til at betyde en del for trafikken på strækningen, oplyser Trafik og Miljø i Aarhus Kommune i en pressemeddelele.
Der vil nemlig kun være åbent for trafik i Banegårdsgade i ét spor fra Frederiks Allé, mens der vil være lukket for trafikken fra Banegårdsplads og for højresvingende trafik fra Park Allé.
jwh