Fortsæt til indhold

Tidligere topscorer gør comeback i 1. division

Samfund
Arkiv

Håndbold Selvom dåbsattesten nu siger over 30, så er der stadig høj kvalitet i Helle Walentin, der i 2016 blev topscorer i 1. division og flere sæsoner i træk lå i toppen af den liste, da hun spillede i Bjerringbro. Sidenhen stod den på graviditet og en flytning til Hadsten, hvor hun er bosat med familien nu.

I den netop overståede sæson spillede Helle for Hadsten Håndbold’s 3. divisionshold, men igennem sæsonen trænede hun med 1. divisionsholdet, og spillede også flere kampe, hvor hun supplerede op i en skadesramt trup. Nu bliver hun en fast bestandel af 1. divisionstruppen.

"Jeg har stadig en stor lyst til at spille 1. division, og da trænerteamet spurgte, om jeg ikke havde lyst til at blive en fast del af holdet, kunne jeg ikke sige nej. Pigerne på holdet har været rigtig søde til at tage imod mig, de gange jeg var med til kampe og træninger i sidste sæson og dermed få mig til at føle mig som en del af holdet," siger Helle Walentin.

Kapp