Så er der atter åben landsby på Helgenæs
Landsbyerne Stødov og Fejrup holder 'Åben Landsby'
HELGENÆS Tag børnene med på Helgenæs. Dem er der nemlig tænkt, når landsbyerne Stødov og Fejrup traditionen tro holder Åben Landsby den første lørdag i juli - nemlig 6. juli kl 11 til 17.
Børnelopper, udklædning, sang og musik, pandekagebagning, leg med ler, hvor man også kan dekorere sit eget krus hører til de tilbud, der retter sig specielt til børnene. Og for de nysgerrige og modige er der også mulighed for at se med, når der slagtes kyllinger.
De friskslagtede kyllinger kan far og mor købe med hjem, ligesom der flere steder sælges lokale, hjemmelavede produkter som gele, sirup, saft, strik, keramik og kunst.
Masser af natur
Der er lagt op til en hyggelig dag for hele familien midt i den skønneste natur. Der er masser at se på, smage på og lytte til.
"Nyd de dejlige landbohaver, drik en kop kaffe med hjemmebag, eller en pizza bagt i stenovn. Bliv inspireret ved at lytte til levende musik, se på kunst eller få en tarot-læsning. Eller gå på jagt i lopperne. Følg blot den smalle bugtede vej gennem landsbyen, og opdag, hvad der bydes på undervejs. Kast også et blik ind i den smukke, højtbeliggende Helgenæs kirke, som er åben mellem 11 og 17, og nyd udsigten fra ”Pollen” – et smukt udsigtspunkt bag kirken." skriver arrangørerne i de to byer i en pressemeddelelse.
Kapp