Forening vil frede Aarhus Cyklebane
Jørgen Leths barndomsfrirum skal fredes, mener forening. Formand for Aarhus Cyklebane er ikke udelt begejstret
"Jeg har lært meget om livet ved at komme på cykelbanen (...) Giv det lige en tanke, at cykelsporten er meget smuk. At Aarhus Cyklebane er et vidunder. En drøm af en bane, som ligger lige i skovkanten."
Det er en flot og markant bygning med en typisk tribuneform
Sådan sagde Jørgen Leth til Jyllands-Posten tilbage i 2013, da der på Aarhus Cyklebane blev holdt æresløb for ham.
"Vidunderet" ved Jyllands Allé er næsten 80 år gammelt, og nu skal det fredes. Det mener Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (LBL), der har indsendt et fredningsforslag til Slots- og Kulturstyrelsen.
"Vi mener helt principielt, at det er vigtigt at bevare de her anlæg. Det er den sidste udendørs cyklebane, der er i Danmark. Og så har den nogle kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter," siger Grethe Pontoppidan, formand for Udvalget for nyere tids arkitektur under LBL.
Midt i stadiondebat
Forslaget falder lige midt i en stor debat om, hvad der skal ske med hele stadionområdet. Her er Aarhus Cyklebane blandt de idrætsaktører, der har lanceret idéen om Aarhus Folkepark, hvor det blandt andet foreslås at bygge ejendomme rundt om banen.
Det har endnu ikke været på tale et røre ved Aarhus Cyklebane i debatten om stadionområdet, men mens fredningsforslaget behandles kan man ikke røre ved den. Og bliver den fredet, ja så skal den blive der.
Timingen for fredningsforslaget fra LBL er dog tilfældig, fastslår Grethe Pontoppidan.
"Det har intet at gøre med den debat, der er i Aarhus lige nu. Jeg kendte ikke til debatten, før du spurgte. Vi var på besigtigelse allerede i 2015 efter henvendelser fra aarhusianere, der mente, Aarhus Cyklebane skulle fredes. Og så tager det bare lang tid at udarbejde et fredningsforslag."
Ikonisk arkitekt
Startskuddet til første løb på Aarhus Cyklebane lød i 1940 foran 4.000 tilskuere. Senere blev en stor tribune designet og nærmest skåret ind i landskabet, så nogle af de mange tilskuere havde ly for vejret.
Sven Eske Kristensen var ikke hr. hvem som helst, men cyklebane-arkitekten par excellence
"Der er ikke fredet så meget af efterkrigstidens bygningsarv i Danmark endnu, så der er et kæmpe efterslæb. Og det er blandt andet anlæg som dette, der fortæller noget om den folkesport, banecykling var fra slutningen af 1800-tallet og frem til 60'erne. Cykelsporten hænger meget sammen med industrialiseringen af samfundet. Folk fik jo fritid i løbet af det 20. århundrede, som de ikke havde haft før, og så udviklede sporten sig til en folkesport. Aarhus Cyklebane er i høj grad et symbol på den fritidskultur, der udviklede sig," fortæller Grethe Pontoppidan, som også hæfter sig ved tribunens arkitektoniske kvaliteter.
"Det er en flot og markant bygning med en typisk tribuneform, som hænger sammen med det 20. århundrede, at man kan lave en konstruktion med et stort udhæng. Den er flot og karismatisk."
Tribunen, der blev tegnet af Sven Eske Kristensen og opført i 1954, er dog ikke den, der står på banen i dag. I 1979 brændte den, men kommunen valgte at genopbygge på næsten samme måde, som Sven Eske Kristensens havde tegnet originalen.
"Sven Eske Kristensen var ikke hr. hvem som helst, men cyklebane-arkitekten par excellence. Han har bygget flere af de kendte cyklebaner, der var i Danmark, men som nu er revet ned. Det er en meget tydelig fortælling om historien og tiden, som er indlejret i denne arkitektur," vurderer udvalgsformanden i LBL.
Formand frygter for fremtiden
Hos Aarhus Cyklebane vidste man godt, at der for år tilbage blev talt om at frede anlægget, men formand Johannes Ollerup Sall var ikke klar over, at der nu forelå et fredningsforslag.
Jeg er ikke fuldstændigt imod tanker om at frede Aarhus Cyklebane
Han er dog ikke udelt begejstret
"På den ene side synes jeg, det er dejligt, hvis man med en fredning kunne sikre, at der for tid og evighed skulle køres banecykling i Aarhus - hvad der er blevet i over 100 år. På den anden side kunne jeg godt frygte, at en fredning kan munde ud i, at vi bliver ved med at have en gammel, slidt cyklebane i 100 år. At det lukker mulighederne for at kigge fremad i forhold til renovering eller at bygge en mindre cyklebane, hvad jeg klokkeklart mener er det rigtige for banesporten," siger han og fortsætter:
"Jeg er ikke fuldstændigt imod tanker om at frede Aarhus Cyklebane, men jeg synes, der er nogle ting, man skal overveje i forhold til det sportslige."
Også han bemærker timingen.
"Det er ret spændende at få den melding midt i det her stadionforslag, hvor vi forsøger at overbevise alle om, at man ikke skal sælge cyklebanen, og at det er på tide, at vi får en indendørs cyklebane. Det kunne en fredning måske sætte en stopper for. Det vil uden tvivl være vemodigt for os, hvis man river den ned og bygger en hal, for den har en flot historie. Ingen har brugt så mange timer som jeg på den, men med de knap så følelsesmæssige briller på er en indendørsbane det rigtige for sporten, hvis man vil noget med den i fremtiden."
Ifølge Johannes Ollerup Sall have man i 2018 det højeste antal aktive brugere i cyklebanens levetid. Udøvere kommer fra hele landet for at træne og konkurrere på den.
"Folk tror, den overhovedet ikke bliver brugt, og det er slet ikke korrekt," siger formanden.
Grethe Pontoppidan mener, at en af banens styrker netop er, at den er åben og inkluderende, og hun håber, at den kan få en renæssance i aarhusianernes bevidsthed.
"Vi håber, den får lidt mere opmærksomhed, og at folk får øje på den igen. Fredningsforslag kan give ny opmærksomhed til gamle ting, som vi har glemt lidt. Når man så får øje på dem igen og begynder at tænke lidt over dem, så kan man måske se nogle nye værdier i dem."