Fortsæt til indhold

Kørebane afspærres

Mellem 15. juli og 23. juli vil det ene vejspor på Frederiks Allé være afspærret

Samfund
Arkiv

Fra på mandag og frem til og med tidligt tirsdag morgen den 23. juli er der kun ét spor på en strækning af Frederiks Allé.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Det andet spor er lukket af hensyn til et et større fjernvarmearbejde på Frederiks Alle. Derfor afspærres det ene vejspor på en strækning fra Horsensgade og frem til Jægergårdsgade.

Trafikken fra Rådhuset og frem mod Harald Jensens Plads bliver ikke påvirket, oplyser kommunen.

Arbejdet er tilrettelagt i ferietiden, så der bliver så få trafikgener som muligt. Samtidig udnytter Teknik og Miljø vejlukningen til også at reparere asfalten.

I området vil der være skiltet med omkørsel for både bilister og cyklister. Også buslinjerne på strækningen vil køre en anden rute i perioden. Det vil fremgå af skiltningen.

Naboer på strækningen får et orienteringsbrev om generne, og AffaldVarme Aarhus udsender sms om de varmeforstyrrelser, der vil være undervejs.

dp