Nationalparkens frivillige fritlægger unik stenkiste
Forløberen for den klassiske stendysse har fået navnet Vistoft Stenkiste og er nu frit tilgængelig i Mols Bjerge
MOLS BJERGE Nær ved landevejen mellem Vistoft og Begtrup på Mols, har en flok modne medborgere fjernet høje brændenælder og hyldetræer. Ud af vildnisset er dukket en uhyre sjælden type stenkiste – nu igen fritlagt og tilgængelig for offentligheden.
Arbejdet er udført af Nationalpark Mols Bjerges dyssegruppe, en af Nationalparkens ældste frivilliggrupper, i et samarbejde med lodsejer Christian Thomsen og Kirsten Katholm på Lindhøjvej samt ærkæologer på Moesgård Museum Niels Andersen og Marlene Sørensen.
Stenkisten er dog mere unik end imponerende. Den er rektangulær og er otte meter lang, tre meter bred og én meter høj. Hele vejen rundt er den kantet af flade muragtige sten og med en stenbrolægning i bunden.
Alt det var fuldstændig væk - skjult og utilgængelig i 4-5 meter høje hyldebuske og halvanden meter høje brændenælder. Forskellen mellem før og efter var således til at få øje på, og er naturligvis meget motiverende for både dyssegruppen og lodsejer.
En ny dysse venter
Straks efter sommerferien skal dyssegruppen i krig med endnu en ny dysse - den store men ret ukendte Barkær-dysse, som i øvrigt har vist sig at være en jættestue og ikke en dysse.
Nationalpark Mols Bjerge drøfter for tiden også at overtage plejeopgaven for Kalø Kæmpedysse. Disse 'nye' dysser blev tidligere i år besigtiget sammen med dysse-specialist, ærkæologen Niels Andersen fra Moesgård Museum. Han støtter stærkt dyssegruppens arbejde, fordi det er med til at bevare dysserne, både fysisk og oplevelsesmæssigt.
"Kalø-Mols rummer en fuldstændig unik variation af forskellige dyssetyper, inklusive stenkister og jættestuer, som er i international særklasse," fortæller Niels Andersen i en pressemeddelelse fra Nationalpark Mols Bjerge.
Niels Andersen havde i februar i år inviteret hele dyssegruppen til rundvisning på det nye Moesgaard Museums stenalder-udstilling – netop om den tid, hvor stendysserne blev opført.
15 stendysser på listen
Nationalpark Mols Bjerge og Dyssegruppen har som et af sine sjove bijob at navngive de dysser, der ikke i forvejen havde et navn – hvilket var forbløffende mange. Vistoft Stenkiste har man nu døbt den nyeste plejeopgave.
Ligesom med de øvrige, nu 15, stendysser som er på plejelisten, så er førstegangsrydningen et meget stort arbejde. Her nedskærer dyssegruppen store mængder af træer, græs og urter, som alt sammen skal fjernes fra stedet – og det hele foregår ret manuelt, hvor kædesav, kratrydder, hørive, knofedt og trailer er materiellet. Træer og kvas må ikke efterlades på eller lige omkring fortidsminder, men dyssegruppen fjerner også den grønne hø, for at udpine jorden.
"Det vil over tid begrænse genvæksten og give mere plads til flere vilde blomster, og det er det, der har givet plads i programmet til at tage nye dysser ind,", fortæller tovholder i Dyssegruppen Jens Erik Jacobsen i pressemeddelelsen.
Hjælper lodsejere
De frivillige i dyssegruppen har siden maj 2015 udført pleje mod tilgroning af flere og flere stendysser på privat jord i samarbejde med lodsejerne.
Områdets kendteste stendysse, Poskær Stenhus ved Knebel, er ikke på arbejdssedlen, da den ligger på offentlig ejet jord. Og fortidsmindelovgivningen siger, at det offentlige skal pleje sine egne fortidsminder, mens private lodsejere blot har lov til det.
jesl