Fortsæt til indhold

Magasin får hug: Hensynsløst byggeri

Bygningen bliver beskrevet som en knytnæve i ansigtet på den gamle midtby i Aarhus

Samfund
Arkiv

Magasin-bygningen i Aarhus har fået plads på en top-10 liste over de værste ødelæggelser af danske bymiljøer. Listen er udarbejdet af Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret, der er en bevægelse mod visuelle forringelser af vores byer, som kommunerne ifølge Arkitekturoprøret har tilladt af hensyn til 'udvikling' og 'fremskridt'.

Bevægelsen har besøgt alle landets købstæder og vurderet alle bygninger i de gamle bykerner blandt andet ud fra, hvordan de passer ind i bymiljøet. Og her er det, at den store bygning på Immervad i centrum af Aarhus får hug.

"Denne bygning ligger som en knytnæve i ansigtet på den gamle Midtby i Aarhus," skriver Arkitekturoprørets formand i et debatindlæg på politikenbyrum.dk.

Han kalder Magasin-bygningen et eksempel på hensynsløst byggeri og en erindring om, at det var tæt på at gå "helt galt" for Aarhus.

"Byrådet havde i 1960’erne planlagt, at der skulle føres en motorgade gennem midtbyen fra Immervad til Nørreport. 155 ejendomme skulle nedrives. I sidste øjeblik fik en ung aktivist henledt borgmesterens opmærksomhed på katastrofens omfang. Han lyttede til hende og fik afværget planen," skriver han i debatindlægget.

jr