Protestgruppe føler sig bevidst overhørt: "Man er oppe mod overmagten"
Almindelige borgere kommer til kort, når de skal stå op mod stenrige byudviklere og fastgroede politiske processer, og det er et demokratisk problem, mener forening, der protesterer mod stadionplaner
Fortællingen om fremtiden for stadionområdet er også fortællingen om den lille mands kamp mod overmagten.
Det mener Hans Jørgen Petersen og Marie Nørgaard Laursen, der begge fører an i kampen mod Aarhus Folkepark-planen via protest-foreningen 'Bevar den grønne kile fra Havreballe skov til Højen'.
Hele det rekreative område skal friholdes for boligbyggeri, og der skal ikke sælges kommunal grund for at finansiere et stadion til en børsnoteret virksomhed, AGF, mener foreningen, men det budskab preller af som vand på en gås overfor politikere og byudvikler Rune Kilden, føler de.
"Vi oplever ikke at blive betragtet som brugere af området på lige fod med sportsaktørerne. Vi og alle de andre borgere i Aarhus er lige så meget ejere og brugere som sportsaktørerne, men så fremlægger man alligevel et projekt, man kalder Aarhus FOLKEpark, uden at man har inddraget folket," lyder det forundret fra Marie Nørgaard Laursen, som sammen med resten af foreningen har indsamlet over 4.000 underskrifter mod byggeri i stadionområdet.
Bag Aarhus Folkepark-oplægget står byudvikler Rune Kilden sammen med sportsaktørerne, som aldrig rettede henvendelse til naboerne for at inddrage dem i visionen for området.
Lokalplaner ændres overalt
Protestanterne føler sig kørt ud på sidelinjen som tilskuere til en teaterforestilling.
Man blævrer op om involvering og medborgerskab, samtidig med at man kører protester over og ændrer lokalplaner i ét væk
"Man har en oplevelse af at blive holdt hen og være en del af et skuespil for folket. For når vi ser, hvad der sker rundt i byen, så møver man sig - uanset borgerprotester - ind med fortætningsstrategi og jævning af grønne områder til fordel for byggeri i højden og drøjden. Politikerne taler så meget om borgerinddragelse, men det bliver ved talen," siger Marie Nørgaard Laursen.
Følelsen af, at tingene allerede er klappet af mellem byudviklere og politikere, bunder i, hvad der sker mange andre steder i byen.
"I Sjællandsgade vil man bygge en 18 meter høj bygning, som slet ikke passer ind i det gamle arbejderkvarter. Bygherre og kommunen forhandlede angiveligt i halvandet år, og pludselig er projektet der, og så får naboerne 14 dage til at gøre indsigelser. Det er sgu trænge kår," fastslår Hans Jørgen Petersen og hiver endnu et eksempel op af hatten.
"På Bernstorffsvej i Viby står der i lokalplanen, at der kun må bygges i otte meter, for ellers ødelægges udsigten for de gamle FDB-huse. Så kommer der et forslag om en 24 meter høj karré. Hvordan når man frem til sådan et forslag? Bygherre kender selvfølgelig lokalplanen, men må samtidig tænke, at den sagtens kan ændres, siden det er dét forslag, man ender med," konstaterer han og suppleres af sin med-protestant.
"Man blævrer op om involvering og medborgerskab, samtidig med at man kører protester over og ændrer lokalplaner i ét væk. Det er et kæmpe problem, for de rammer, vi som borgere tror, vi har som sikkerhed, de kan åbenbart ændres med et fingerknips."
Professionelle planer til politikerne
Endnu større bliver følelsen af magtesløshed, når man endelig får politikerne i tale. Foreningen har holdt møder med alle byrådets partier om sagen, og der bliver lyttet andægtigt, lyder det. Men nogen stor lyst til dialog fornemmer protestanterne ikke.
Især et foretræde for Kulturudvalget den 8. maj gav ekstra sved på panden. Her fik protestanterne beskeden om, at de var velkomne til at komme med et alternativt forslag til stadionområdet.
"Og vi har i forvejen hammer travlt med at organisere os, lave grupper, en hjemmeside og samle underskrifter. Nu arbejder vi på et forslag, men det kræver altså store ressourcer, og de er ikke lette at finde," siger Hans Jørgen Petersen, som med ærefrygt kan kigge på Aarhus Folkepark-projektet, der er udarbejdet af en af Aarhus' mest kendte byudviklere og de meget anerkendte arkitektfirmaer Sleth og C.F. Møller.
Vi ender bare med at blive dem med armene over kors, som er imod alting
"Vi får tudet ørerne fulde af, at hvis vi vil høres i den her kamp, så skal vi selv komme med forslag, som kan stå på mål med og blive vurderet på linje med professionelle arkitekter og byudvikleres projektforslag. Og vi tænker bare 'Hold da op. Det skal vi kunne mobilisere kræfter og midler til,'" lyder det opgivende fra Marie Nørgaard Laursen.
Har politikerne sagt, at I skal komme med professionelle forslag for at blive taget seriøst?
"Ikke direkte. Men man 'opfordres' til det."
Til Lokalavisen Aarhus udtaler formand for Kulturudvalget, Steen Bording Andersen (S), at man ikke forventer, at borgere skal kunne matche byudviklingsplaner.
"Men vi har brug for en retning og konstruktive indspark. Vil man bare status quo, er det jo ikke nødvendigt."
Er man som protesterende borger bedre stillet, hvis man kommer med en professionel plan?
"Det er klart, at det vil være en fordel, men det er ikke en nødvendighed. Vi behøver ikke fine, forkromede planer, men det hjælper da, når vi snakker store projekter."
Borgere bør inddrages tidligt
Hans Jørgen Petersen og Marie Nørgaard Laursen havde ikke drømt om, at de skulle ende med at stå i front for en protestgruppe. Men de så sig nødsaget til at kaste sig ud i det, da idéen om at finansiere et nyt stadion ved salg af byggeretter kom frem.
"Området er i forvejen mega belastet. Bare de seneste uger med Phil Collins- og Volbeat-koncert viser, at det er presset til kanten. Det er et pissefedt forlystelsesområde, men forestil dig, at der oven i dét kommer 1.100 boliger og 1.600 biler. Det er der simpelthen ikke plads til," understreger Marie Nørgaard Laursen, som måtte sande, at noget af det sværeste har været at gennemskue de politiske processer.
"Alene det at finde ud af, hvor man er i planlægningen, hvor hurtigt vi skal agere, og hvor man skal opsøge viden er vildt svært at gennemskue," forklarer Marie Nørgaard Laursen.
De to fredelige kamphaner opfordrer bygherrerne i byen til at tage berørte borgere med på råd tidligt i processen med nye projekter. Det vil gavne projektets forløb mod godkendelse og forhindre, at borgere fremstilles som forandringsskræmte nej-hatte.
"Vi ender bare med at blive dem med armene over kors, som er imod alting, mens politikere og byudviklere er de visionære. Og sådan er virkeligheden altså ikke," fastslår Marie Nørgaard Laursen.