Har brugt for meget på privathospitaler

Besparelser Man skulle ikke tro, det var muligt. Men der er flere besparelser til AUH. Dog er disse besparelser, på i alt 38 millioner kroner, ikke en del af en større nedskæring, som de andre besparelser det hårdt prøvede universitetshospital har været igennem. De 38 millioner kroner er en justering af årets budget, blandt andet fordi der er brugt for mange penge på privathospitaler og andre hospitaler.

"Det kan lyde mærkeligt, at vi kun siger, det er en justering. Men vi har et budget på over 7 milliarder, så i den sammenhæng er det en mindre justering. Groft sagt så kan det også ske i en privat husholding. At man kommer til at bruge lidt for meget i starten af året, og så justerer man ind på budgettet resten af året," siger hospitalsdirektør Poul Blaabjerg til Lokalavisen Aarhus.

Præcis hvor der skal spares, kan han ikke komme mere præcist ind på.

Justeringen på 38 millioner kroner skyldes blandt andet øgede udgifter til privathospitaler.

"Når vores kapacitet ikke er oppe på 100 procent, så får vi større udgifter til privathospitaler og andre hospitaler. Det er noget, vi budgetterer med hvert år, og i år har vi, på grund af manglende personale på operationsgangen, haft udgifter til blandt andet privathospitaler," siger hospitalsdirektøren.

Man har som patient en garanti for at blive opereret indenfor to måneder. Hvis ikke sygehuset kan tilbyde det, så skal de tilbyde, at man kan blive opereret på et privathospital eller et andet sygehus. I begge tilfælde skal det "hjem" hospitalet betale regningen for det.

"Vi har især manglet personale på sygeplejesiden. Vores personale er specialiseret, så det tager tid at få oplært dem på en sådan måde, at vi kan køre 100 procent," lyder det fra hospitalsdirektøren.

Han fortæller, man forventer igen at blive fuldt kørende med specialsygeplejersker på operationsgangene.

Flere årsager til mangel på sygeplejersker

Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne Marianne Østerlund forklarer, at manglen på specialsygeplejersker har flere årsager.

"Blandt andet så har vi været ude i et flytning, der har skabt frustrationer, fordi det har betydet store ændringer i sygeplejerskens arbejdsforhold. Det har fået mange til at skifte stilling, " fortæller hun.

Derudover har der været en helt generel mangel på anæstesisygeplejersker. Det kræver to års specialuddannelse at blive anæstesisygeplejerske, og i de senere år har man uddannet for få.

"Derfor har vi også oprettet et hold mere her på AUH, så der i år kommer to hold," fortæller hun og fortsætter:

"Så har vi operationssygeplejerskerne. Det kræver ikke en specialuddannelse, men det kræver et til halvandet år, før man er oplært til at være fuldt kørende i den funktion. Så der går lang tid, før man kan varetage alle opgaver selvstændigt," forklarer Marianne Østerlund Madsen.

Udover den forsinkede effekt af oplæring og uddannelse af specialsygeplejersker til operationsgangen så har manglen på sygeplejersker indhentet det personale, der har været i gang længe.

"Siden sammenlægningen har der været trukket store veksler på specialsygeplejerskerne. Mange har budt ind på ekstravagter for at få det hele til at hænge sammen. Men overskuddet er der ikke længere til at byde ind. Ikke i samme grad," fortæller fællestillidsrepræsentanten.

Besparelse kan mærkes

Hos lægerne kan justeringen af budgettet mærkes. For selvom det "bare" er en justering, så ændrer det ikke på, at de 38 millioner kroner skal findes, og det kan mærkes. Det fortæller fællestillidsmand for de yngre læger Gitte Madsen.

"Det er jo stadigvæk helt vanvittigt. Der hvor vi var, inden vi skulle gennemføre de store besparelser, der manglede vi allerede personale. Så vi komme til at kunne mærke den her justering," siger hun.

Gitte Madsen peger blandet andet på, at nyt planlagt udstyr som eksempelvis et ultralyds-apperat må udsættes, og det betyder også noget på personalesiden.

"Selvom vi ikke skal ud i en fyringsrunde, så kommer det på den enkelte afdeling til at betyde, at vakante stillinger, som der var fundet penge til i budgettet, ikke bliver genbesat. Og vi mangler personale i forvejen," siger hun.

Gitte Madsen ser dog en positiv ting i det hele.

"Det gode er, at det ikke er en varig besparelse. Det er ikke sådan, at vi hvert år nu skal spare de 38 millioner. Men det er udtryk for, at vi har et meget stramt budget. Vi kan simpelthen ikke holde os indenfor de her stramme økonomiske rammer," siger Gitte Madsen.