Værker i drivtømmer og sten i Ulstruphallen
udstilling Ulstruphallens kunstudvalg kan i august og september præsentere en anderledes udstilling med en af de lokale kunstnere - Betty Klit fra Ulstrup - der udstiller dekorationer lavet af drivtømmer og sten.
Betty Klit er diakon og socialpædag og pusler i sin fritid med drivtømmer og sten, som fortrinsvis er samlet ved Vestkysten.
Alle materialer er en eller anden form for genbrug.
"Jeg ændrer ikke på det træ, jeg finder, men arbejder mig frem til, hvad der passer til hinanden. De enkelte værker bliver til ud fra mødet med mennesker omkring mig og deres historier eller tekster fra en sang eller salme," fortæller Betty Klit i en pressemeddelelse fra Ulstruphallens kunstudvalg.
De udstillede værker pryder både hallens montre og vægge og kan ses i Ulstruphallens åbningstider.
jesl