Tag en pause med en god bog
Er hverdagen startet igen? Hold fast i de gode pauser med en bog
Bøger Er sommerferien godt brugt og har den været god? Så tag lidt af feriens stille tempo med i den travle hverdag og tag en pause med en god bog. Men hvad skal man læse. Her er denne uges bud på en god bog til henholdsvis børn og voksne fra bogelskerne på litteratursiden.dk
God og gratis til børn
Jeg synes man skal læse "Stenfjæs siger stop" af Lars Daneskov. Det er tredje og sidste del af den populære højtlæsningsbog om ønskestenen Stenfjæs, møder man både klovne, banditter og en bandende kæmpebaby, og det går ikke går stille for sig. Bogen er perfekt til oplæsning for børn fra skolealderen, og hvis man vil lytte til historien sammen, er den fremragende indlæst af forfatteren selv på ereolengo.dk, hvor man kan hente bøgerne gratis," lyder anbefalingen fra redaktør Barbara Rugholm.
Forladt og forlader til voksne
"Jeg anbefaler 'Ophav’ af Eva Tind. Det er en fascinerende roman om identitet og adoption og om at vælge kunsten fremfor moderskabet. En mor, far og datter fortæller fra hver sin vinkel en bevægende historie om at forlade et barn og selv blive forladt og om nye måder at være familie på. Eva Tind er en vild og sofistikeret stemme i dansk litteratur," siger chefredaktør Lise Vandborg.
Læs mere på litteratursiden.dk
tsj