Fortsæt til indhold

Det Glade Vanvid vil være en landsdækkende kæde

Samfund
Arkiv

Brødrene Lasse og Michael Koch vil gøre deres aarhusianske restaurant Det Glade Vanvid til en landsdækkende kæde. Det skriver Børsen ifølge detailfok.dk.

I november åbner Koch-brødrene en restaurant i Randers, og derefter kommer turen til større byer som Odense, Aalborg og Esbjerg.

"Vi vil vise, at man i vores branche godt kan være stolt af sit produkt, have nogle glade medarbejdere og samtidig drive en sund forretning," siger Lasse Koch til Børsen.

Det Glade Vanvids koncept er en all-inclusive menu til en fast pris i et fast tidsrum.

"Vi kan lave mad i gourmetklassen, fordi vi ved, hvornår folk kommer, og hvad de skal have at spise. Det er med til at minimere vores omkostninger," siger Lasse Koch.

Hvis det går godt med de nye restauranter i Jylland, vil Det Glade Vanvid også etablere sig på Sjælland og i udlandet.

jr