Fortsæt til indhold

Stærke navne på Talk Scenen

Torsdag, fredag og lørdag lægger Udsigten scene til masser af snak

Samfund
Arkiv

Lyt For tredje gang er Smukfest klar med masser af sjove, skæve, seriøse, indimellem videnskabelige og nogen gange bare langt ude tanker, fra festivalens talk scene Udsigten.

På scenen bydes igen velkommen til en række originale gæster, hver især med noget på hjerte og noget at ha’ det i. Blandt de inviterede i år er skuespilleren Susse Wold, radioværten Pelle Peter Jensen (med sin succespodcast Den Nye Stil i live-udgave), Dennis Nørmark og Adam Holm (med udgangspunkt i førstnævntes bog om 'Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting'), Martin Jørgensen og Jesper Nøddesbo snakker om 'De pæne drenge under overfladen', Søren Rasted har veloplagte gæster med til en ny omgang af 'Den grå side' og Carsten Holm vil sammen med Flemming Møldrup divertere med 'Kender du musiktypen'.

Udsigten kører med indsigten torsdag, fredag og lørdag – og dine veloplagte værter er Claus Pilgaard (torsdag), Martin Brygmann (fredag) og Ane Cortzen (lørdag).