To østjyder er blevet Eurojackpot-millionærer
Arkiv
Der var ingen officiel vinder, men man kan vist alligevel roligt kalde to østjyder vindere efter Eurojackpot-trækningen fredag aften.
De vandt nemlig begge andenpræmien med 5 vindertal +1, og det var lig med milliongevinst.
De to vil i løbet af de kommende uger få intet mindre en 7.343.034 kroner sat ind på kontoen.
Ifølge Danske Spil blev den ene millionkupon købt i Fakta på Nattergalevej i Randers, mens den anden er en Plus-abonnent fra Skanderborg Kommune.
Idet der ikke var nogen, der løb med førstepræmien, så stiger puljen til hele 470 millioner, som kan vindes på fredag.
dp