Præsteklumme: Jeg er ikke sådan en, der går i fitnesscenter….?
Præsteklumme Da jeg boede i præsteboligen i Struer, blev der på et tidspunkt indrettet fitnesscenter i bygningen lige skråt over for. Der var en livlig trafik ind og ud af centeret, konstaterede jeg, men selv om jeg gerne ville dyrke motion, udelukkede jeg nærmest på forhånd, at jeg skulle derover. For ”jeg er ikke sådan en, der går til fitness”.
Jeg forestillede mig, hvor unge, smarte og veltrænede de alle sammen var, dem der kom derovre. Jeg forestillede mig, hvor pinligt det ville være for mig at møde op derovre og falde helt igennem som almindelig, utrænet kvinde, der bare gerne ville røre sig lidt.
Der gik et par år. Så vovede jeg mig alligevel indenfor til min første spinningtime. Det viste sig at være en god oplevelse, og jeg begyndte at komme der fast. For jeg kunne mærke, at motionen gjorde mig godt og gav mig energi. Og jeg opdagede, at de mennesker, der kom i fitnesscenteret, var søde, og at der mange forskellige typer. Der var lige fra de super veltrænede til de mere afslappede som mig. Og jeg var velkommen - der var også plads til mig. For et par år siden flyttede vi fra Struer til Skæring, men jeg er fortsat glad bruger af fitnesscenter i vinterhalvåret, hvor jeg ikke kan cykle på landevejen.
Jeg oplever, at der er mange, der har det med kirken, som jeg havde med fitnesscenteret. ”Vi er ikke sådan nogle, der går i kirke.” Sådan lyder det tit fra dåbsforældre eller andre, jeg møder. Flere giver udtryk for, at det egentlig ikke er modvilje som sådan. De har et åndeligt behov – en sult efter mening og retning i livet. Og de mangler ro og eftertanke i deres liv. Men derfra og så til at gå i kirke kan der alligevel være langt. ”For dem, der kommer i kirken er vel kun de meget fromme, de religiøst veltrænede, som har gået i kirke i mange år, og ikke sådan nogle helt almindelige mennesker som os,” tænker de måske.
Men lur mig, om ikke mange vil opleve noget af det, som jeg oplevede i Fitness, hvis de vovede at komme i kirke: At der kommer mange søde mennesker og mange forskellige typer. At man er velkommen uanset om man er rutineret eller ny kirkegænger. At der er plads til alle. Og lur mig, om man ikke vil opleve, at her får man noget, der gør én godt. For i kirken samles vi om Ham, der sammenligner sig selv med ”Livets Brød”. Det brød, som stiller den åndelige sult. Det brød, som nærer og giver livet retning og mening. I kirken får vi noget, vi kan leve på og leve af, og alle er velkomne. Så måske skulle du prøve det?