Fortsæt til indhold

Fodboldskole med 133 børn

Samfund
Arkiv

Hadsten Traditionen tro afholdt Hadsten SK Fodbold DBU fodboldskole i uge 32.

"Det var dejligt med masser af liv og glade børn og voksne på NMT-BYENS ARENA i Hadsten," fortæller fodboldafdelingens formand, Gert Jensen.

Fodboldskoleleder Henrik Hagemann og assistent Nicolaj Hannestad Pedersen styrede sammen med i alt 18 trænere og ledere de 133 børn, der fik både bold og kammeratskab med og udenfor banerne.

Vejrmæssigt var det en blanding af sol, blæst og regn.