Ferie godt - men hverdag bedst?

klumme De sidste par uger har mange af os været igennem det samme: En sommerferie er slut, og hverdagen har igen meldt sig med arbejde, skole, pligter og faste rutiner.

Det kan være hårdt at skulle i gang igen efter en sommerferie med frihed og fritid, hvor der har været tid til at hygge, opleve, spille brætspil, bade, spise is og god mad, drikke vin på terrassen og læse bøger i solen.

Og ikke mindst har der været tid til dem, der - når alt kommer til alt - faktisk betyder allermest for os, men som hverdagen ikke altid levner så meget tid til. Ungerne, manden eller konen, familien og vennerne.

På den måde er sommerferien ikke kun en tid til oplevelser og afslapning, men også en tid til at pleje relationerne. Der er noget paradoksalt i, at vi voksne arbejder hårdt et helt år for at spare op til at kunne holde ferie og være sammen - og når ferien så er gået, så går vi i gang med at arbejde igen, så vi kan spare sammen til at holde sommerferie igen næste år.

Når ferien giver én tid til at være og tænke, springer det paradoks os nemt i øjnene, og spørgsmålene melder sig på banen. Prioriterer man rigtigt? Er man det sted i livet, man gerne vil være? Hvordan går det egentlig med parforholdet?

Det er sommerferien en form for reality check på. For er det bare fedt med mere tid til hinanden, eller kan det udfordre parforholdet, så man ender med at blive helt ferietrætte af hinanden?

Og hvad med ungerne? Er det egentlig så afslappende at være sammen med dem 24/7 i adskillige uger i streg, eller er det faktisk mere afstressende at skulle tilbage på arbejde?

Kan vi overhovedet holde hinanden ud en hel sommerferie?

Det er for mange af os nu blevet testet. Nu er det tid til at slikke feriesårene - hvad enten de er forårsaget af hverdagen, der ramte os igen med et brag, eller af selve ferien.

Og mens vi gør det, kan vi overveje, om ferien er en tilflugt fra hverdagen - eller om hverdagen er en tilflugt fra ferien. Eller om der noget godt i begge dele?

Om ferien kun er god, fordi den er et tiltrængt afbræk, eller om den også er god, fordi den har hverdagen som kontrast? Ville det være lige så dejligt med ferie, hvis den ikke havde en bagkant? Hvis ferien var hverdag?

Selvfølgelig er der også en gylden mellemvej. Noget med knap så meget arbejde og lidt mere tid. Forsættende er ofte både mange og gode efter sådan en ferie.

Men erfaringen er ofte, at hverdagen har det med at indhente os helt utrolig hurtigt, og inden vi får set os om, er alt tilbage ved det gamle.

Men måske er det med hverdagen, som det er med alle feriebillerne på de sociale medier. Dem har jeg set rigtig mange af i sommerens løb. Venner, der har været ude i verden, og poster de dejligste billeder af glade børn, seværdigheder og smuk natur. Det gør mig altid glad at se venner nyde verden, hinanden og livet.

Men de sidste par uger har der også været rigtig mange statusopdateringer, der har lydt: Ude godt, men hjemme bedst.

Kunne man på samme måde sige: Ferie godt - men hverdag bedst? For når alt kommer til alt, er hverdag jo ikke kun arbejde, vasketøj, madpakker og sure pligter. Hverdag er også livet med dem, der betyder mest for os.

Al den kærlighed, som vi finder det er værd at bruge vores dyrebare ferie på, den er hverdagen jo også fyldt med. For i hverdagens sure sokker, opvasken og aftrykket af de fedtede fingre på stuevinduet genlyder et ekko af den kærlighed. Den kærlighed der er størst af alt.

Den kærlighed tror og håber på, at alt det, vi har sammen med ungerne, manden eller konen, familien og vennerne, både kan holde til feriens og hverdagens udfordringer.