Ledelse og lytning

Klumme I den forgangne uge har jeg været ude og holde et oplæg om lytning og forståelse i lederrollen.

Som ofte før handler det primært om at gøre op med den forkætrede holdning, at lytning handler om hurtigst muligt at forstå den anden.

Udfordringen er, at forståelse peger bagud: Når du taler til mig, går jeg efter at sætte, det du siger, i forbindelse med noget jeg allerede ved - og så har jeg forstået.

Men at gå efter forståelse er et lavt niveau for lytning - vi skal hellere leve op til ordet ”søg” i ovenstående citat.

’Søg’ har samme ordmæssige rod som ’se’ og er med til at understrege, at lytning handler om andet, end noget vi gør med vores ører.

I stedet for at gå efter forståelse bør vi gå ind i en interesseret undersøgelse af, det den anden siger og undertrykke vores trang til at forstå - vi vil hurtigt opleve, at vi så hører langt mere af det, den anden siger, samtidig med, at den utålmodige trang til forståelse dæmpes og den anden føler sig lyttet til.

Til stede ved oplægget var en leder, som har en udfordring med en medarbejder, som kommer med alt for lange forklaringer, som han ikke orker høre på.

En træning i denne form for interesseret lytning overbeviste lederen om, at det er et værdifuldt værktøj, som vil give mere viden om, hvor personen er, og give personen ro til at få sagt det vedkommen vil af med i en rolig og accepterende atmosfære, som er af værdi for begge parter.

Pointen er, at alle mennesker, vi møder, ved et eller andet, som vi ikke ved, og hvis vi lytter ordentligt efter, går vi berigede fra samtalen.

Lav derfor, næste gang du går fra en samtale følgende test: Lyttede jeg, så jeg lærte noget, eller lærte jeg, for så har jeg lyttet?

Stephen R. Covey