Debat: Forslag til placering af nye plejeboliger i Ryomgård
"I sidste byrådsperiode fik byrådet til opgave at agere proaktivt i forhold til det hastigt stigende antal ældre der ville få behov for plejeboligerne og det samme en stigning i borgere, der ville udvikle demens.
Ventetiden på en plejebolig skulle nedsættes, og det er især vigtigt at have for øje, at ældre af i dag ønsker at opholde sig længst muligt i eget hjem, og derfor svært plejekrævende når en plejebolig er påkrævet.
Plejeboligerne i Ringparken i Ryomgård var nedslidte og ikke optimale for de ældre og personale at navigere i. Bedre arbejdsforhold og brandsikring også at tage i betragtning.
Jeg var personligt imod den midlertidige lukning af plejeboligerne i Ringparken, men beslutningen blev taget i forhold til de initiativer, der var nødvendige at tage i henhold til førnævnte opgaver.
I tillæg til dette var beslutningen, at Ryomgård var målet for placering af de næste plejeboliger, der skulle bygges i Syddjurs Kommune.
Placeringen af nye plejeboliger har været diskuteret, og det samme i forbindelse med den, dengang evt. sammenlægning af børnehaverne i Ryomgård (Ringvejens Børnehus og Poppelvejens Børnehave, red.)
Det vil jo selvfølgelig være mest hensigtsmæssigt at placere plejeboligerne i forbindelse med det udvidede, fine dag- og aktivitetscenter, der nu skal være i Ringparken.
Selvom Cirkuspladsen er et fint sted, synes jeg man bør have for øje, at Cirkuspladsen ligger i en fordybning, der i de varme måneder nemt kan komme til at virke som en sauna, hvis man placerer en indhegnet børnehave der.
I min terminologi skal børnehaven ligge i de åbne grønne vidder eller/og gerne i forbindelse med lidt skovområde.
Det har vi masser af ved Ryomgård, og det vil åbne op for nye plejeboliger i forbindelse med aktivitetscenteret, Ringparken."