Fortsæt til indhold

Shell i Søften får ny miljøvenlig vaskehal

Samfund
Arkiv

butiksliv Efter lang og tro tjeneste har Shell på Århusvej 56 i Søften udskiftet deres vaskehal med en topmoderne og miljøvenlig bilvask.

Den nye vaskehal har et mere effektivt vand- og sæbeforbrug ligesom tørreevnen bliver forbedret.

Og så kan bilister nu fordrive ventetiden med at se, når nye skumgardiner belyst i alle regnbuens farver, bliver lagt over bilen, skriver Shell i en pressemeddelelse.

Et moderne bilvaskeanlæg er langt mere miljøvenligt, skånsomt og effektivt end den traditionelle gør-det-selv vask hjemme i indkørslen, oplyser Shell i pressemeddelelsen.

Et automatisk bilvaskeanlæg er programmeret til at sikre den rette balance i forhold til rengøringsmidler og virketid, så resultatet altid bliver optimalt. Samtidig renser et fintmasket filtersystem spildevand for sæbe, tungmetaller, osv. inden vandet ledes ud i kloakken.

jesl