AGF inviterer Farvskov til fodbold søndag
Flere Favrskov-klubber er med, når AGF tager imod Esbjerg
fodbold Søndag 1. september kommer Ceres Park i Aarhus til at genlyde af grin og glæde, når Hammel Gymnastikforening, Søften GF, HOG og flere andre klubber fra Farvskov Kommune tager til Samarbejdsklubbernes Dag, når AGF møder EfB i 3F Superligaen.
For den 1. september indbyder AGF alle klubbens samarbejdsklubber til fodbold og fest i Ceres Park, hvor fællesskabet og sammenholdet fejres før og under AGF’s kamp mod EfB, der starter kl. 12.
Det er fjerde gang, at AGF inviterer sine mere end 60 samarbejdsklubber til Samarbejdsklubbernes Dag. Og sidste år var der et rekordhøjt antal deltagere med 2.500 spillere, trænere og ledere på plads til en festdag i skoven i Aarhus. Det bliver måske overgået den 1. september.
Årets klub
Som noget nyt bliver der næste søndag kåret Årets Samarbejdsklub og Årets Frivillig i en samarbejdsklub. Her er der indløbet mange indstillinger og prismodtagerne afsløres i forbindelse med kampen mod EfB.
Alle samarbejdsklubber i Farvskov Kommune er inviteret til kampen.
-vik