Fortsæt til indhold

Cirkus Mascot indtager Thorsø og Hadsten

Du kan vinde billetter til cirkusforestillingen

Samfund
Kian Johansen

Cirkus Kan du huske fornemmelsen af magi, der bruser i blodet?

En følelse af begejstring, der langsomt sniger sig ind under huden på dig, og sætter sig fast som et minde… Troen på, at alt kan lade sig gøre i det øjeblik…

Det er den magi familien Deleruran, en af Danmarks cirkusfamilier, er skabt af – det er den, de kommer til byen med.

I år kommer Cirkus Mascot til både Hadsten og Thorsø og årets forestilling hedder ”GÅR AMOK”. Cirkus Mascot kommer til Thorsø 31. august og Hadsten 1. september.

"Vi glæder os til at præsentere jer for enestående luftakrobatik, tempofyldt diabolo-spil, stort hundeshow, nuttede ponyer, TALENT grisen Yrsa og hendes veninde Sille, sjove geder og masser af spas med vores absolut sjoveste klovn, Gulio. Dette års nye cirkusartister er to brødre, som vi har hentet fra Etiopien. Abebe og Dessta er et par dygtige unge gutter med charme, selvtillid og lækkert hår. Alligevel er de glade for at have en HELT masse hatte på - på én gang. Vi tvivler ikke på, at håret vil rejse sig hos dig, som cirkusgæst, når den ene (fra sine fødder!) kaster den anden rundt i serier af hæsblæsende saltomortaler," siger cirkusdirektør Marianne Deleuran.

Konkurrence

Lokalavisen Favrskov udlodder i samarbejde med Cirkus Mascot 5x2 billetter til Hadsten og 5x2 billetter til Thorsø.

Der er tale om billetter til de ’Røde Bænke’ med ryglæn til en værdig af 380 kroner for to billetter.

Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev her på vores hjemmeside.

Vi trækker lod mellem alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev i perioden. Vinderne får direkte besked.