Fortsæt til indhold

Rønde: Snoren klippet til Lillerupparken og Byens Hus

Lillerupparken nyt samlingssted i Rønde

Samfund
Lars Norman Thomsen

RØNDE Fredag formiddag kunne borgmester Ole Bollesen (S) klippe snoren til Syddjurs Kommunes dyreste anlægsbyggeri til dato, Lillerupparken, formedelst godt 120 mio. kroner plus det løse.

Lillerupparken er skudt op i al sin magt, højde og fylde på den tidligere rådhusgrund i Rønde. For de mange penge får skatteborgerne:

Kim Lykke Jensen (med ryggen til) havde mange tilhørere til sin 'lille forelæsning' om F. C. (Frederik Christian) Kiærskous (1805-1891) guldaldermaleri af Kalø-landskabet 1859
  • 41 nye plejeboliger ud over de 42 plejeboliger, som det tidligere Rønde Plejecenter huser.
  • Byens Hus - et stort fælles hus, der skal være hjemsted for en række aktiviteter inden for social- og sundhedsområdet:
  • - Rusmiddelcentret
  • - Familieværket
  • - Hjemmeplejen
  • - Politiet
  • - Sundheds- og Genoptræningscenter
  • - Socialpsykiatrisk Aktivitetscenter
  • - Møde- og servicefaciliteter
Direktør Jørgen Andersen, (i forgrunden med briller), Syddjurs Kommune, glæder sig over, at projektet med Byens Hus og Lillerupparken Plejecenter nu står færdigt til glæde for beboere, brugere og en pæn del af kommunens personale

Den gamle hovedbygning, Lilleruphus, vil som den sidste del af den samlede plan for området blive renoveret og komme til at rumme muligheder og aktiviteter for nuværende og kommende seniorer i lokalområdet.

Maleri hjemme igen

Det var en sej opgave at klippe snoren over for borgmester Ole Bollesen, men det lykkedes langt om længe. Foto: Lars Norman Thomsen

Syddjurs Byråds meget kunstinteresserede Kim Lykke Jensen (SF) havde fået opgaven at fortælle om F. C. (Frederik Christian) Kiærskous (1805-1891) guldaldermaleri af Kalø-landskabet 1859 – et rigtigt guldalderbillede, der i sin tid hang på det tidligere Rønde Rådhus, men som via en rundtur i en kælder på rådhuset i Hornslet nu er tilbage i Rønde, hvor det har fået en central placering i den flotte foyer i Lillerupparken.

De mange inviterede fyldte godt foran indgangspartiet ved Byens Hus og Lillerupparken Plejecenter

Historien om maleriet kunne Adresseavisen forleden fortælle. Kim Lykke Jensen kunne supplere med flere fine facetter og krøller. For eksempel, at maleriet med stor sandsynlighed i sin tid var bestilt af Kongen, Frederik d. 7. Ham, der står som giver af Danmarks Riges Grundlov fra 1849 og blev den første konge efter enevældens fald.

"Frederik 7. bad flere kunstnere om at male billeder fra centrale steder i Danmark. Et af dem altså her ved Kalø vig," forklarede Kim Lykke Jensen.