Fortsæt til indhold

Fabeldyr og drager på Hadsten Bibliotek

Samfund
Arkiv

udstilling "Jeg har altid været fascineret af dyr, så mange af mine hobbyprojekter handler om dyr. Da jeg var dreng, kunne man læse om eksotiske dyr fra fjerne lande, og det satte fantasien i gang. Derfor viser min udstilling også fabeldyr og drager.

Sådan fortæller Raoul Rey, der i september udstiller på Hadsten Bibliotek.

Legetøj var tidligere for det meste lavet af træ, men så kom plastikalderen og dermed også kemikalier og farve.

I dag vil mange unge familier tilbage til det naturlige, og derfor er trælegetøj igen blevet et hit.

Det mærker Raoul Rey tydeligt, og han har travlt i sit lille hobbyværksted. Hans koncept er kun at fremstille det, han synes, er sjovt - så ingen masseproduktion.

Til gengæld er alle hans ting til salg, og indtjeningen går til julehjælp blandt fattige familier i Favrskov kommune, administreret af Hammel Kirke.

Raoul Rey håber, at udstillingen kan give bl.a. børnefamilier en god oplevelse samt en dialog om, hvordan vi i fremtiden passer på de vidunderlige dyr, der findes på denne klode.

jesl